Her ses et dissektionspræparat af brystkassen. Musklerne mellem ribbenene er fjernet og endvidere er fjernet nogle af ribbenene. Læg mærke til ribbenskurvaturen der igen er markeret med sorte prikker i højre side af præparatet. Læg også mærke til mellemgulvet (m). Vi kan kun se mellemgulvet i højre side. Til gengæld ses tydeligt at mellemgulvet ikke er en lige plade, men tværtimod er stærkt kuppelformet. De tre pile peger alle på mellemgulvet, der altså også kan skimtes gennem ribbensmellemrummene nedadtil.

Mennesket har 12 par ribben, costae. De nummereres oppefra. Man plejer at sige, at de øverste 7 ribben hæfter sig direkte til brystbenet. På skelettet her er det nu kun de øverste 6 ribben som vi kan følge direkte til brystbenet. De næste ribben til og med nr. 10 hæfter sig til det ribben, der ligger ovenover. Endelig ender de to nederste ribben frit, altså nr. 11 og 12 der er vist i den modsatte side med pilespidserne nederst. På billedet ses at ribbenene fortil består af ribbensbrusk (b). Bagtil er der ribbensknogle.

Her vises tre ribbensknogler. Det er knoglen fra ribben nr. 1, 6 og 11. Det første ribben er en del anderledes i faconen end de øvrige 9 øverste. Endelig afviger ribben nr. 11 og 12 der ender frit også noget i formen fra de øvrige.

Hver ribbensknogle består bagtil-medialt af et hoved (h). Hovedet danner ledforbindelse med brysthvirvlernes hvirvellegemer. Endvidere er der en hals (s) og et legeme (k). Legemet fortsætter i ribbensbrusken. På overgangen mellem hals (s) og legeme (k) findes en ledfacet der falder uden for billedet. Ledfacetten danner ledforbindelse med tværtappen på den brysthvirvel, der har samme nummer som ribbenet.

Brystbenet, sternum, er en flad knogle der sammenlignes med en dolk. Den består af et håndtag, manubrium sterni (m). Dernæst en klinge, corpus sterni (c) og endelig af en spids processus xiphoideus (p).

På den øverste kant af manubrium sterni er der en flad indkærvning udfor pilen (i). Indkærvningen kaldes incisura jugularis. På billedet kan vi også se, at manubrium sterni har ledforbindelse ved krydserne med både nøglebenet (n) og det øverste ribben (r).

Bækkenet, pelvis, er en meget solid knoglering, der deles i to afsnit af den røde linie, som ses i venstre side udfor de små dobbeltpile. Linien kaldes linea terminalis og kan følges fra korsbenets øverste kant og frem til midtlinien fortil. Over linea terminalis har vi den brede del, der kaldes det store bækken og er markeret (sb). Under linea terminalis har vi den lille rørformede del, der kaldes lille bækken og er markeret (1b).

viser et midtsagittalsnit gennem det kvindelige bækken. De store sorte mærker opadtil til højre i billedet sidder i rygsøjlens nederste del og de små sorte prikker afgrænser den nederste del af korsben og haleben. Pilene peger mod en rød og gul tråd der markerer bækkenbunden. Bækkenbunden aflukker det lille bækken nedadtil. Den består af muskler og har til opgave at bære bækkenorganerne. Bækkenbunden ender fortil ved symfysen (s). Symfysen omfatter den tykke bruskskive, der fortil binder hoftebenene sammen.

Bækkenet består af tre knogler. Der er to hofteben (h) og et korsben (k).

Hoftebenene (h) er fortil bundet sammen ved hjælp af en tyk bruskskive. Brusken ses udfor pilen (s) og er endvidere markeret med et rødt mærke. Forbindelsen kaldes symfysen.