• BRYSTKASSE OG BÆKKEN

    Manuskript nr. 132 / dias 5
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Brystkasse og bækken

    I dette program gennemgås brystkasse (1) og bækken (2).

  • Thorax

    Brystkassen, thorax, er en tremmekasse. Bagtil dannes den af brysthvirvlerne, der ses med mørke mærker med brysthvirvel nr. 1 ved den øverste pil og brysthvirvel nr. 12 ved den nederste pil. Lateralt dannes thorax af ribbenene, og det er ribbenene, der danner tremmerne i kassen. De tre øverste ribben er markeret med et lille (r). Fortil er det brystbenet (B), der danner brystkassen, thorax.

  • Brystkassen

    Brystkassens særlige opbygning muliggør de bevægelser der er nødvendige for luftskiftet i lungerne og samtidig beskytter brystkassen de organer, kar og nerver, den omgiver. Opadtil ved pilen (1) er der åben forbindelse fra brystkasse til hals. Åbningen hedder apertura thoracis superior. Nedadtil ved pilen (2) støder brystkassen op til bughulen. Her er brystkassen aflukket af mellemgulvet. Den nederste kant af brystkassen markeret med sorte prikker i højre side kaldes ribbenskurvaturen. Pilene på kryds og tværs i højre side skal illustrere, at ribbensmellemrummene udfyldes af muskler, der løber på samme måde som pilene angiver.

  • Brystkassen

    Her ses et dissektionspræparat af brystkassen. Musklerne mellem ribbenene er fjernet og endvidere er fjernet nogle af ribbenene. Læg mærke til ribbenskurvaturen der igen er markeret med sorte prikker i højre side af præparatet. Læg også mærke til mellemgulvet (m). Vi kan kun se mellemgulvet i højre side. Til gengæld ses tydeligt at mellemgulvet ikke er en lige plade, men tværtimod er stærkt kuppelformet. De tre pile peger alle på mellemgulvet, der altså også kan skimtes gennem ribbensmellemrummene nedadtil.

  • Ribben

    Mennesket har 12 par ribben, costae. De nummereres oppefra. Man plejer at sige, at de øverste 7 ribben hæfter sig direkte til brystbenet. På skelettet her er det nu kun de øverste 6 ribben som vi kan følge direkte til brystbenet. De næste ribben til og med nr. 10 hæfter sig til det ribben, der ligger ovenover. Endelig ender de to nederste ribben frit, altså nr. 11 og 12 der er vist i den modsatte side med pilespidserne nederst. På billedet ses at ribbenene fortil består af ribbensbrusk (b). Bagtil er der ribbensknogle.

  • Ribben

    Her vises tre ribbensknogler. Det er knoglen fra ribben nr. 1, 6 og 11. Det første ribben er en del anderledes i faconen end de øvrige 9 øverste. Endelig afviger ribben nr. 11 og 12 der ender frit også noget i formen fra de øvrige.

  • Ribben

    Hver ribbensknogle består bagtil-medialt af et hoved (h). Hovedet danner ledforbindelse med brysthvirvlernes hvirvellegemer. Endvidere er der en hals (s) og et legeme (k). Legemet fortsætter i ribbensbrusken. På overgangen mellem hals (s) og legeme (k) findes en ledfacet der falder uden for billedet. Ledfacetten danner ledforbindelse med tværtappen på den brysthvirvel, der har samme nummer som ribbenet.

  • Sternum

    Brystbenet, sternum, er en flad knogle der sammenlignes med en dolk. Den består af et håndtag, manubrium sterni (m). Dernæst en klinge, corpus sterni (c) og endelig af en spids processus xiphoideus (p).

  • Manubrium sterni

    På den øverste kant af manubrium sterni er der en flad indkærvning udfor pilen (i). Indkærvningen kaldes incisura jugularis. På billedet kan vi også se, at manubrium sterni har ledforbindelse ved krydserne med både nøglebenet (n) og det øverste ribben (r).

  • Pelvis

    Bækkenet, pelvis, er en meget solid knoglering, der deles i to afsnit af den røde linie, som ses i venstre side udfor de små dobbeltpile. Linien kaldes linea terminalis og kan følges fra korsbenets øverste kant og frem til midtlinien fortil. Over linea terminalis har vi den brede del, der kaldes det store bækken og er markeret (sb). Under linea terminalis har vi den lille rørformede del, der kaldes lille bækken og er markeret (1b).

  • Midtsagittalsnit gennem det kvindelige bækken

    viser et midtsagittalsnit gennem det kvindelige bækken. De store sorte mærker opadtil til højre i billedet sidder i rygsøjlens nederste del og de små sorte prikker afgrænser den nederste del af korsben og haleben. Pilene peger mod en rød og gul tråd der markerer bækkenbunden. Bækkenbunden aflukker det lille bækken nedadtil. Den består af muskler og har til opgave at bære bækkenorganerne. Bækkenbunden ender fortil ved symfysen (s). Symfysen omfatter den tykke bruskskive, der fortil binder hoftebenene sammen.

  • Hofteben og korsben

    Bækkenet består af tre knogler. Der er to hofteben (h) og et korsben (k).

  • Symfysen

    Hoftebenene (h) er fortil bundet sammen ved hjælp af en tyk bruskskive. Brusken ses udfor pilen (s) og er endvidere markeret med et rødt mærke. Forbindelsen kaldes symfysen.

  • Bækkenet

    Bagtil danner hoftebenene ledforbindelse med korsbenets sideflader (k). Det sker bl.a. ved hjælp af meget kraftige ledbånd.

  • Crista iliaca

    viser et nærbillede af den øverste kant på hoftebenet (brunt og rødt mærke). Kanten hedder hoftebenskammen eller crista iliaca.