• BRANCHIALAPPARATET

    Manuskript nr. 163 / dias 30, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Branchialapparatet – et område

    Branchialapparatet – eller gællebue-apparatet – forstås lettest, når man gør sig klart, at det har ligget indenfor et område, der i begge sider begrænses af en linie: * fra mundvigen * til øverste spids af ydre øre * derfra trækkes linien til processus mastoideus * og videre langs m. sternocleido-mastoideus * til brystbenet. Du kan prøve at trække linien på dig selv, og hvis du gør det samtidig i begge sider, indkredser du området. De fleste strukturer indenfor dette område stammer fra branchialapparatet. (fortsættes)

  • Branchialapparatet

    Det gælder både organer, skeletdele, muskler og kar. Hvis man tænkte sig, at man skar det indkredsede område ud, så ville man have en tyk plade, hvis forflade ville bestå af hud på halsens forside og hvis bagflade ville bestå af svælgets forvæg. I dette område har vi minder om branchialbuerne i underkæben, der løber bueformet, i tungebenet, der ligeledes løber bueformet, i skjoldbrusken, og i strubehovedet, der ligeledes er bueformet.

  • Udskæring af branchialapparatet

    Her ses udskæringen af branchialapparatet foretaget på et tidspunkt under fosterudviklingen: Den lille tegning nedad til venstre viser, hvor snittet lægges i fostret. Det ligger nogenlunde parallelt med panden. Den midterste store tegning viser branchialapparatet fra indsiden. Den snitflade, man har fremkaldt ved skæringen, er skraveret. Da det er afgørende, at du i denne gennemgang forstår branchial-apparatet i princippet, vises på næste billede også en model af branchialapparatet set forfra.

  • Model af branchialapparatet forfra

    Billedet viser en model af branchialapparatet set forfra. Denne model og de efterfølgende findes på studiesalen lige ved indgangen. Som det fremgår, består branchialapparatet af buer. Det er fremhvælvingerne, og de er adskilt af furer. Forsiden er beklædt med ektoderm, bagsiden eller ind siden er beklædt med endoderm, og derimellem ligger mesoderm. Det vil altså sige, at alle tre kimblade indgår i branchialapparatet.

  • Modellen fra bagsiden

    Her vises modellen fra bagsiden. Området mellem de røde felter i højre og venstre side, viser indsiden af branchialapparatet, hvor man ser branchialbuerne adskilt af furer. De røde felter svarer til snitfladen. På branchialapparatets indside, der som nævnt er beklædt med endoderm, udvikles vigtige organer, bl.a. tungen.

  • Begyndelse til udvikling af tungen

    Dette billede viser den spæde begyndelse til udvikling af tungen. Det er de farvede områder. De svarer til knopper, der dannes på branchialapparatets indside. Og som det vises på det næste billede.

  • Udvikling af tungen

    Her vokser knopperne sammen og og danner en fremhvælving, der med lidt god vilje ligner en tunge.

  • Udvikling af tungen

    Her ser vi udviklingen på et lidt mere fremskredent stadium og tungeformen er nu blevet lidt tydeligere.

  • Skematiseret branchialapparat

    Billledet viser her et stærkt skematiseret branchialapparat set bagfra. Det er skåret ud ligesom før. Romertallene til venstre angiver, hvor snittene har ramt, samt numrene på de enkelte branchialbuer. Arabertallene imellem buerne svarer til de ydre furer, for de sorte tals vedkommende, mens de indre furer er vist med røde tal.

  • Nogle buer vokser mere end andre

    Fra at ligne et ”ensartet vaskebræt” bliver branchialapparatet mere og mere uregelmæssigt. Det sker, i og med at nogle buer vokser mere end andre, men princippet med hensyn til furer og buer er dog stadig bevaret.

  • Organer bliver udviklet fra de indre furer

    Billedet viser, at der fra de indre furer dannes vigtige organer. Mest iøjnefaldende er B, som markerer begyndelsen til skjoldbruskkirtlen, der er det største organ, der udvikles fra branchialapparatets indside. Furen med det røde 1-tal bliver til det Eustachiske rør og trommehulen.Forskellige organer udvikler sig gennem nedvækst af epitel fra furerne. Molekylære interaktioner mellem epitelet og bindevævet bestemmer udviklingen af organerne.

  • Udvikling af skjoldbruskkirtlen

    Her ser vi at skjoldbruskkirtlen B er udviklet videre, og samtidig begynder der et optræde en række småorganer i de øvrige indre furer, der er markeret med røde tal. De andre organer, er for det første mandlen, tonsilla palatina, der kommer ved det røde 2-tal; endvidere biskjoldbruskkirtlerne, der er overordentlig vigtige, og brisselen. Biskjoldbruskkirtlerne er de blå klatter ved det røde 3-tal og 4-tal, og brisselen er den gule klat under det røde 3-tal.

  • Udvikling af skjoldbruskkirtlen

    Her er udviklingen gået videre. Brisselen er vokset og skjoldbruskkirtlen B er vokset, men i øvrigt er situationen som før.

  • Udvikling af skjoldbruskkirtlen

    Her ses et endnu mere avanceret stadium. De organer, der udvikles fra branchialapparatet, sænker sig ned på den plade, de siden skal indtage. Brisselen vil således senere vandre til den øverste del af brysthulen. Biskjoldbruskkirtlerne vandrer ned bag skjoldbruskkirtlen.

  • Organer der udvikles fra branchialapparatets indside

    Her er en oversigt over de organer, der udvikles fra branchialapparatets indside. Detaljer med hensyn til den nøjagtige lokalisation af organerne er ikke vigtigt i denne omgang. Det afgørende er, at du husker de organer, det drejer sig om. Det er meget let at huske organerne ved at rekonstruere omkredsen af det område, branchialapparatet har indtaget, det vil altså sige, træk endnu engang linien fra mundvig til ørespids af det ydre øre, og derfra til processus mastoideus og langs m. sternocleido-mastoideus til brystbenet. Indenfor dette område ligger øregang, mellemøre med det Eustachiske rør, endvidere tunge, mandler, skjoldbruskkirtel og biskjoldbruskkirtler (fortsættes).

  • Organer der udvikles fra branchialapparatets indside

    Det organ, det kniber mest med at huske, er i reglen thymus (eller brisselen) D, hvor størstedelen ligger i thorax, men en mindre del stikker dog op i halsen i det område, vi lige har indkredset. Bortset fra det kan man, ved at gøre sig klart, hvilke organer, der ligger indenfor det angivne område, let huske, hvad der udvikles fra branchialapparatets indside. A på tegningen er trommehule og det Eustachiske rør. B er mandelen, tonsilla palatina. C og E er biskjoldbruskkirtler, livsvigtige små organer.F er skjoldbruskkirtlen og D er brisselen. Altså, de nævnte organer samt tungen, udvikles fra branchialapparatets indside.

  • Branchialskelettet fra en haj

    Billedet viser branchialskelettet fra en haj. Første branchialbue er farvet rød og består hos hajen af to dele, hvad den ikke gør hos mennesket. Dette billede vises, for at understrege, at branchialapparatet hos laverestående dyr i højere grad bevarer det oprindelige bueformede præg end tilfældet er hos mennesket. Branchialapparatets bidrag til skelet gennemgås på næste billede og de følgende.

  • Kraniet og luftrøret

    Tegningen viser kraniet og den øverste del af luftrøret T, samt den nederste del af strubehovedet C.

  • Strubehovedets skelet

    Denne tegning viser de dele af strubehovedets skelet, der udvikles fra branchialapparatet, (4) og (5), endvidere tungebenet (3), der ligeledes udvikles fra branchialapparatet; det kan man regne ud, idet man husker, indenfor hvilket område på en selv, branchialapparatet findes, og gennemgår, hvilke skeletdele, der findes. Tungebenet er en skeletdel, strubehovedets bruskdele er også skeletdele.

  • Største skeletdel, der udvikles fra branchialapparatet

    Her ser vi den største skeletdel, der udvikles fra branchialapparatet, nemlig underkæben. Hertil kommer de små øreknogler, (1d), (2d) og (1c), de stammer også fra branchialapparatet. Det er derfor vigtigt ved afgrænsning af området fra mundvig til øre, at man går til øvre spids af øret, for at få dels mellemøre og dels øreknogler med.

  • To branchialbuer

    Biledet viser her to branchialbuer nr. 1 og 2 med indhold af skeletdele B samt af kar markeret A. Der er kar i alle branchialbuer, og fra disse primitive kar udvikles vigtige og store stammer i kroppen. Det gælder lungearterien, øverste del af aorta, samt hovedstam-merne på hoved og hals og overeks-tremitet, kort sagt alle større vigtigere kar over hjertet stammer fra branchial-apparatet. Endelig indeholder hver branchialbue en nerve, men mens de strukturer, vi hidtil har omtalt, er dannet af branchialapparatet, så vil nerverne vokse ned i branchialbuerne fra hjerneanlægget. Nerver dannes altså ikke af væv i buerne (de er udviklet fra ektodermen). (fortsættes)

  • To branchialbuer

    Endelig udvikles muskler fra branchialapparatets mesoderm (og ektomesenkym fra crista neuralis) og det drejer sig om muskler, der innerveres af nerverne i branchialbuerne. Som eksempel kan nævnes, at ansigtets bevægenerve, n. facialis, vokser ned i anden branchialbue, og så betyder det, at samtlige muskler, der innerveres af n. facialis, udvikles fra anden branchialbue. I denne omgang er det kun princippet, der skal forstås, altså at mesoderm i branchialbuer danner muskler. Musklerne innerveres af den nerve, der går til branchialbuen.