• Leverpunktur

    Leverpunktur udføres undertiden. Her foretager man naturligvis indstikket i højre side. Punktur af disse organer har givet mange oplysninger om, hvorledes forskellige patologiske processer ændrer organerne under sygdom.

  • Spørgsmål

    I maskerne af dette dobbeltnet ligger de frie celler. Nogle af reticulumcellerne er primitive, andre er fagocyterende. De primitive kan omdannes til alle slags blodlegemer via hæmocytoblasten, mens de fagocyterende må betragtes som fixe makrofager, der kun kan omdannes til frie makrofager, idet de river sig løs. Det myeloide væv indeholder mange sinusoider. Her er vist et par stykker. Det er de røde figurer. Sinusoider udmærker sig ved i væggen at have makrofager. En enkelt ses ved (L). I rød knoglemarv vil der være fedtceller men i meget begrænset mængde. (F) er en fedtcelle. Det er bekvemt, at sinusoiderne ligger i så nær relation til dannelsesstedet for blodlegemer. Det betyder, at de nydannede blodlegemer hurtigt kan komme over i blodbanen.
    Spm: Er det muligt at afgøre, om f. eks. den reticulumcelle (RC), er fagocyterende eller primitiv?

  • Spørgsmål

    Spm: Er det muligt at afgøre, om f. eks. den reticulumcelle RC, er fagocyterende eller primitiv?
    Det er ikke muligt på denne tegning at afgøre det. For at afgøre det, må man afsløre dens fagocyterende egenskaber, og det gøres ved at indsprøjte et farvestof, som de fagocyterende celler kan optage.

  • Spørgsmål

    Spm: Hvad hedder denne form for farvning?
    Det er vitalfarvning, idet man sprøjter farvestoffet ind på levende dyr eller mennesker.

  • De frie celler

    Dette og de følgende billeder viser de frie celler. Hovedformålet er at slå fast, at de frie celler omfatter alle mulige forstadier til røde og hvide blodlegemer. Endvidere er der en række færdige røde og hvide blodlegemer, der er parat til at gå over i blodbanen. Hertil kommer megakaryocyten og flere andre. Vi har stadig grundtegningen med reticulumceller, (RC), reticulintråde, (RT), samt sinusoider med makrofager i væggen ved (L) og enkelte fedtceller. De frie celler, der er vist her, hører til granulocytserien.

  • Monocytserien

    Nu er monocytserien kommet til. Det er cellerne, der ses øverst til højre i billedet. Granulocytserien er stadig med.

  • Lymfocytserien

    Nu er lymfocytserien kommet til. Det er de celler, der har et klart lyseblåt cytoplasma og tætte kerner.

  • Erythrocytserien

    Nu kommer erythrocytserien til. En hel del røde blodlegemer, der må være færdigudviklede, er gået ind i sinusoiderne og dermed over i karsystemet. Virvaret er næsten komplet.

  • Megakaryocyten

    Først nu viser vi megakaryocyten. Der er en opadtil og en nedadtil lidt over (RC). Den er let kendelig på størrelsen og den store uregelmæssige kerne. De sidste billeder skal altså blot understrege, at myeloidt væv består af et stillads eller stroma af reticulumceller og reticulintråde med sinusoider imellem. Stilladset bærer et virvar af umodne og modne hvide og røde blodlegemer.

  • Spørgsmål

    Her vises en vigtig prøve, der anvendes når man skal undersøge rød knoglemarv.
    Spm: Hvad hedder prøven?