• Neutrofile granulocyter

    De fleste neutrofile granulocyter har 2-3 kernelapper, men med tiltagende alder af cellen optræder flere lapper i kernen. Inddelingen på grundlag af kernelapperne er beskrevet af Arneth. Han inddelte de neutrofile granulocyter i 5 grupper, hvor gruppe 1 har en stavformet kerne, gruppe 2 har to kernesegmenter osv., som vist på billedet. Arneth fandt at der ved forskellige sygelige og fysiologiske tilstandsændringer kan ske forskydninger i blodbilledet. Øverste pil viser at antallet af celler med få segmenter tiltager, venstreforskydning, og nederste pil viser forskydning i modsat retning, højre forskydning.

  • Eosinofil granulocyt

    Den eosinofile granulocyts kerne består som regel af to segmenter. I cytoplasmaet ses mange store granula, de er kugleformede og eosinofile. Cytoplasmaet er svagt farvet.

  • Basofil granulocyt

    Basofile granulocyter har en aflang, ofte S-formet kerne. Granula er store og grove og farves kraftigt med basiske farvestoffer. Selve cytoplasmaet er svagt farvet.

  • Lymfocyt

    Lymfocyterne har en rund meget tæt kerne. Kernen udgør det meste af cellen, og cytoplasmaet ses derfor kun som en smal bræmme omkring kernen. Lymfocyter kan deles i små, middelstore og store, de største er 10-12 my i diameter.

  • Monocyt

    Monocyter har en diameter på 10-20 my, ofte 9-12 my. Kernen er ofte nyreformet. Kernens kromatinstruktur er løsere end for lymfocytens vedkommende, og virker derfor ikke så mørk.

  • Thrombocyt

    viser en blodplade set fra fladen til venstre og fra kanten til højre. Blodplader eller thrombocyter spiller en vigtig rolle ved blodets koagulation. Cytoplasma, (H), er klart og svagt blåt med fine granula,(C).

  • Kapillærblod

    Til blodundersøgelser bruges enten kapillær- eller veneblod. Hos spædbørn fås kapillærblod fra et snit i hælen.

  • Veneblod ved punktur af v. temporalis superficialis

    Fra spædbørn hvor hårvæksten endnu er sparsom fås veneblod ved punktur af v. temporalis superficialis.

  • Veneblod fra v. jugularis externa

    Hos lidt større børn fås veneblod fra v. jugularis externa.

  • Reticulocyt

    Reticulocyter er umodne røde blodlegemer. Cellerne indeholder som navnet siger et netværk. Nettet er basofilt, og det ses ved supravitalfarvning med et særligt farvestof. Reticulocyter udgør mindre end 1% af de røde blodlegemer.

  • Organer hvor blodlegemerne dannes

    I milten spaltes hæmoglobinet; den ikke-jernholdige del omdannes til galdefarvestof og adskilles via tarmen som vist nederst til højre i billedet. Den jern-holdige del af hæmoglobin frigøres derimod, og anvendes til opbygning af nyt hæmoglobin i knoglemarven. Den jern-holdige del af hæmoglobin gennemløber således et lukket kredsløb fra knoglemarv over blod til milt, og fra milten tilbage til knoglemarven igen. De to navne, hæmatoidin og hæmosiderin, er blot udtryk for de to former for hæmoglobin, og disse navne skal ikke kunnes her.

  • Sænkningsreaktion

    I klinikken udføres sænkningsreaktion for at undersøge den hastighed, hvormed erythrocyter synker til bunds under standardbetingelser. Billedet viser det apparatur, der benyttes. I det lille reagensglas er en blod prøve. Blodet hældes op i et højt glas, der er spændt fast i et stativ. Efter nogen tids forløb vil man se en lys zone øverst i glasset. Dens højde angiver hvor hurtigt erythrocyterne synker til bunds, det er et udtryk for sænkningshastigheden.

  • Et kar med erythrocyter og leukocyter

    viser et kar, (K), med erythrocyter, (E), og leukocyter, (N). (B) er en klump bakterier. Hvide blodlegemer kan i modsætning til røde blodlegemer udføre amøboide bevægelser. Ved en betændelse samler leukocyterne sig meget hurtigt i karrene nær ved det sted, hvor processen er i gang. Kort tid efter går leukocyterne i stort tal gennem karvæggen. De røde blodlegemer bliver i blodbanen.

  • Neutrofile granulocyter

    Som omtalt i programmet om blod for første trin er de neutrofile granulocyter i stand til at optage og fordøje småpartikler, f. eks. bakterier, (B). Denne proces sker både i og uden for blodbanen, men er af størst betydning ude i vævene.

  • Fordeling af hvide blodlegemer

    Cirklen til venstre angiver den normale fordeling af hvide blodlegemer. (N) er neutrofule granulocyter. (E) de eosinofile og (B) de basofile. Det hvide felt udgøres af agranulocyterne. Nederste figur viser, at antallet af granulocyter er nedsat, tilstanden kaldes granulocytopeni. Hvis antallet af granulocyter er stærkt reduceret som på figuren til højre, er der agranulocytose. Det er en alvorlig lidelse, fordi organismens afværgekræfter i høj grad er sat ud af funktion, på grund af næsten ophævet fagocytose. Ved nedsættelse af antallet af hvide blodlegemer tales om leukopeni, når der ikke tænkes på specielle typer. Hvis vi derimod har øget antallet af hvide blodlegemer, taler vi om leukocytose.

  • Neutrofil granulocyt

    Granulocyter har en lapdelt kerne og kaldes derfor også polymorfkernede leukocyter. De enkelte kernesegmenter er forbundet med tynde kromatintråde, men der er kun én kerne. Den neutrofile granulocyt har en aflang bøjet kerne. Lapperne er uregelmæssige eller ovale, og på billedet ses de tynde kromatintråde mellem kernesegmenterne. I cytoplasmaet ses et stort antal fine granula. De er mørke, cytoplasmaet er lyst.

  • BLOD 2

    Manuskript nr. 237 / dias 52
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Erythrocyter

    Erythrocyter er højt differentierede celler. Under udviklingen har de mistet kerne og flere organeller. De er bikonkave skiver, 7-8 my i diameter.

  • Poikilocytose

    Til venstre ses normale erythrocyter. På figuren til højre har de ændret form. Denne tilstand kaldes poikilocytose, og de enkelte røde blodlegemer kaldes poikilocyter.

  • Makrocytose

    Til venstre ses røde blodlegemer med normal diameter, altså 7-8 my, de kaldes normocyter. Blodlegemerne til højre har en betydelig større diameter og kaldes derfor makrocyter. Hvis der findes særlig mange store blodlegemer taler vi om makrocytose.

  • Mikrocytose

    Til venstre ses normocyter og til højre ses røde blodlegemer med mindre diameter. Små blodlegemer kaldes mikrocyter, og tilstanden mikrocytose.

  • Anisocytose

    Til venstre ses igen normocyter. Blodlegemerne til højre har normal form, men forskellig størrelse. Denne tilstand, altså uens størrelse, benævnes anisocytose. Erythrocyter kan endelig være forskelligt farvet, altså røde med forskellig styrke.

  • Cellemembranen består af protein og lipid

    Erythrocyter er som andre celler omgivet af en cellemembran, den består af protein og lipid. Man husker lettest denne opbygning ved at tænke på to rugbrødsfedtemadder, der er lagt sammen. Rugbrødet, (P), svarer til protein, mens fedtet er lipid, (L). Cellemembranen er semipermeabel, dvs. halvgennemtrængelig, idet der i membranen findes porer af en bestemt størrelse. Små partikler kan passere frit ind og ud af cellen, mens større partikler enten må forblive udenfor eller inde i cellen.

  • Hæmolyse

    Ved hæmolyse sker der en sprængning af cellen. Hæmoglobinet træder ud, og tilbage er kun en “skygge”, der bl.a. består af den semipermeable membran. Hæmolysen begynder i en 0,4-0,5% vandig NaCl opløsning og er fuldstændig i 0,3% NaCl.

  • Organer hvor blodlegemerne dannes

    Her vises i hvilke organer blodlegemer dannes, hvor de nedbrydes og hvor dele af hæmoglobin udstilles. Nederst til venstre ses en lang rørknogle. I den røde knoglemarv foregår erythropoiesen, dvs. dannelse af røde blodlegemer, og de færdige erythrocyter føres derefter i pilene retning over i blodbanen. Når blodlegemerne bliver gamle nedbrydes de, først og fremmest i milten, der ses øverst i højre hjørne. Figuren i midten er leveren, som vi ikke omtaler nærmere.
    (fortsættes)