• BLOD 1

    Manuskript nr. 220 / dias 40
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Blod består af celler og grundsubstans

    Blod består af celler og grundsubstans. Cellerne er blodlegemer, (C), og grundsubstansen, plasma, er amorf og (P). Blodets celler omfatter røde blodlegemer, der er røde på billedet, hvide blodlegemer, hvoraf ét er vist, det er en lys celle med en aflang kerne, samt blodplader, der ikke ses på billedet. Altså røde og hvide blodlegemer og blodplader.

  • Erythrocyter

    viser røde blodlegemer, erythrocyter, under forskellige synsvinkler. Et rødt blodlegeme er en højt differentieret celle, der bl.a. mangler kerne. Erythrocyter har form som en bikonkav skive. A og C viser cellen fra fladen. Omkredsen er hyppigt cirkulær, undertiden oval. B viser et blodlegeme fra kanten, her får man indtryk af den bikonkave form. En erythrocyt har en diameter på 7-8 my, og der findes ca. 5 mill. pr. mm3 blod.

  • Røde blodlegemer er bløde og bøjelige

    De røde blodlegemer er bløde og bøjelige. De kan derfor ændre form, når de må passere gennem snævre kapillærafsnit som ved E. Ved R danner blodlegemer pengeruller. Denne form for cellesammenklumpning ses hyppigt.

  • Erythrocyt i en hypertonisk saltopløsning

    Et rødt blodlegeme omgives af en membran, der normalt er glat. Billedet viser en erythrocyt i en hypertonisk saltopløsning, dvs. en opløsning, hvor saltkoncentrationen er større end 0,9%, der normalt findes inde i cellerne. På grund af den store saltkoncentration inde i blod legemet i forhold til den omgivende væske, vil vand trækkes ud af blodlegemet, som derved bliver uregelmæssigt og får form som et pigæble.

  • Erythrocyt i isotonisk og hypotonisk saltopl.

    Til venstre ses en erythrocyt i en saltopløsning, der svarer til koncentrationen af salt inde i selve cellen, dvs. 0,9%. Til højre indeholder den omgivende væske kun 0,4% kogesalt. Dette medfører, at der suges vand ind i cellen, og til sidst sker der en sprængning af cellemembranen. Det jernholdige farvestof, hæmoglobin, der giver erythrocyterne deres røde farve, træder ud i den omgivende væske og farver denne rød. Fænomenet kaldes hæmolyse

  • Leukocyter

    viser hvide blodlegemer, leukocyter. Leukocyter deles i granulocyter og agranulocyter, og i modsætning til erythrocyterne har alle leukocyter kerne. Nederst i billedet ses granulocyter, hvis cytoplasma indeholder nogle små korn, der benævnes granula. Den anden gruppe leukocyter, agranulocyter, indeholder ikke granula. Agranulocyterne omfatter lymfocyter og monocyter. En lymfocyt er vist ved A, en monocyt ved B. Granulocyterne inddeles efter granulas farvbarhed i neutrofile, E, eosinofile, D, og basofile, C.

  • Lymfocyt

    Her er en lymfocyt. Lymfocyterne udgør 20-25% af det samlede antal leukocyter, dvs. 4-10.000 pr. mm3 – procenten står til højre. Lymfocyterne varierer i størrelse, mange har en diameter pa ca. 10 my, men andre har en diameter på 6-8 my som vist til venstre i billedet. Kernen er enorm, den fylder næsten hele cellen. Den bræmme cytoplasma, der omgiver kernen er smal og farvet klart lyseblå. Lymfocyterne har bl.a. til opgave at danne antistoffer.

  • Monocyt

    En monocyt er større end en lymfocyt, dvs. diameteren er som regel over 10 my. Monocyterne udgør 3-8% af det samlede antal leukocyter. Kernens form varierer. Den er ofte nyre- eller hesteskoformet. Cytoplasma er gråblåt eller skiferfarvet.

  • Neutrofil granulocyt

    Her er en neutrofil granulocyt. De neutrofile granulocyter udgør langt den største del af de hvide blodlegemer, nemlig 65-70%. Cellerne er runde og kernen består ofte af 3 lapper. I cytoplasma ses mange fine mørke granula.

  • Eosinofile granulocyt

    De eosinofile granulocyter udgør 2-4% af det samlede antal leukocyter. Kernen er ligeledes lapdelt og består som oftest af 2 segmenter. Granula er store og røde, idet de farves af eosin.

  • Basofile granulocyt

    Basofile granulocyter er de vanskeligste at få øje på. Grunden er at de udgør mindre end 1% af det samlede antal leukocyter. Kernen er aflang, ofte s-formet, men den kan være svær at se, da den ofte dækkes af store blå granula i cytoplasmaet.

  • Den normale fordeling af de hvide blodlegemer

    Cirklen til venstre angiver den normale fordeling af de hvide blodlegemer. N er de neurofile granulocyter, E er de eosinofile og B de basofile. Det hvide felt udgøres af agranulocyter. Ved visse alvorlige lidelser kan granulocyterne næsten helt forsvinde fra blodet. Dette er vist på figuren til højre, hvor de farvede felter kun udgør en lille del af cirklen. Tilstanden kaldes agranulocytose. Agranulocytose er alvorlig, idet patientens modstandskraft mod infektioner er stærkt nedsat. Den nederste figur omtales ikke.

  • Fagocytose

    Nogle af de hvide blodlegemer er i stand til at fagocytere, dvs. optage og fordøje småpartikler, f. eks. bakterier. N er en neutrofil granulocyt, og fig. 1 viser en bakterie, B, i nærheden af cellen. På fig. 2 har cellen næsten optaget bakterien, og på fig. 3 er den helt fagocyteret. Det bliver herved forståeligt, at patienter med agranulocytose ikke er i stand til at skaffe sig af med bakterier ved fagocytose, og derfor er mindre modstandsdygtige overfor infektioner.

  • Amøboide bevægelser

    Alle leukocyter,(N), er i stand til at udføre amøboide bevægelser, og ses derfor ofte udenfor blodbanen. (K) er et kar, og (E) er erythrocyter. Læg mærke til, at erythrocyterne forbliver i blodbanen. Leukocyterne tiltrækkes af forskellige stoffer, bl. a. bakterieprodukter, (B), som de fagocyterer.

  • Thrombocyter

    Blodplader eller thrombocyter er runde bikonvekse skiver, der har betydning for blodets koagulation. Til venstre ses en thrombocyt fra fladen, mens figuren til højre viser den samme set fra kanten. Blodplader er meget mindre end blodets øvrige formede elementer, idet diameteren kun er ca. 3 my.

  • Kapillærblod

    Til blodundersøgelser anvendes enten kapillærblod fra øreflippen eller veneblod.

  • Veneblod

    Billedet viser vener i albuebøjningen omgivet af en rød ring, (S) er en gummislange, der anvendes til at stase blodet op før venepunkturen foretages. Punkturen foretages med en skarptsleben kanyle med skrå spids.

  • Differentialtælling

    Det udtagne blod kan anvendes til differentialtælling, dvs. bestemmelse af de forskellige hvide blodlegemers relative antal. Differentialtælling foretages på et udstrygningspræparat, der fremstilles som vist på billederne A1 og A2. Man kommer en dråbe på et objektglas og stryger den ud i en ganske tynd film, derefter farves den, og man mikroskoperer blodet. Proceduren, der er vist på B, omtales ikke endnu.

  • Resultat af differentialtælling

    viser resultatet af en differentialtælling, som blev ordineret af tandlægeskolens kirurgiske afdeling. Der var 60 + 5 = 65% neutrofile granulocyter, 4% eosinofile granulocyter, 1% basofile granulocyter, 24% lymfocyter og 7% monocyter.
    Spm: Havde denne patient en normal fordeling af hvide blodlegemer?

  • Resultat af differentialtælling

    Spm: Havde denne patient en normal fordeling af hvide blodlegemer?
    Svar: Ja.

  • Resultat af differentialtælling

    Spm: Hvorledes er da den procentvise fordeling af de enkelte hvide blodlegemer hos et normalt individ?

  • Resultat af differentialtælling

    Spm: Hvorledes er da den procentvise fordeling af de enkelte hvide blodlegemer hos et normalt individ?

    Svar: Der findes 65-70% neutrofile, 2-4% eosinofile, 1% eller mindre basofile granulocyter, 20-25% lymfocyter og 3-8% monocyter.