• BINDEVÆV 1 – Lektion 2

    Manuskript nr. 261 / dias 74
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Kollagene fibriller

    Fibrillerne i bindevævet omfatter kollagene og

  • Elastiske fibriller

    elastiske fibriller samt

  • Reticulintråde

    reticulintråde.

  • Kollagene fibriller

    Kollagene fibriller er ganske tynde. Diameteren er mindre end ½ μ for den enkelte fibril. Det er vist på tegningen til venstre. De kollagene fibriller optræder aldrig alene, men altid i bundter. Bundternes tykkelse kan variere. Til højre er vist et tykt bundt.

  • Fibrillerne er seje

    De kollagene fibriller har tre vigtige fysiske egenskaber. Her er den første illustreret. Fibrillerne er seje. De kan stå for et kraftigt træk, før de giver efter og brister.

  • Fibrillerne er bøjelige

    De kollagene fibriller er bøjelige. Det er vist her ved at anbringe dem over en skarp kant.

  • Fibrillerne er uelastiske

    Endelig er de kollagene fibriller uelastiske. Loddet til højre former ikke at strække fibrilbundter. Altså: seje, bøjelige og uelastiske.

  • Kollagene fibriller er farveløse

    Fig. 1 viser, at de kollagene fibriller i naturlig til stand er farveløse. Ved den almindelige farvemetode, hæmatoxylin-eosin, bliver de kun svagt røde. Det ses på fig. 2.

  • Elastiske fibriller er tykkere end de kollagene

    Elastiske fibriller er tykkere end de kollagene, og de optræder i reglen enkeltvis.

  • Elasticitet

    De elastiske fibrillers fornemste egenskab, elasticiteten, vises her.

  • Elastiske fibriller er gullige

    I naturlig tilstand er elastiske fibriller gullige. Denne farve ændres ikke ved anvendelse af hæmatoxylin-eosin som vist på figur 1. For at farve elastiske fibriller er det nødvendigt at bruge specielle farvemetoder. Det er vist på figur 2. Derved er det muligt at give fibrillerne en stærk farve, som gør det let at identificere dem.

  • Reticulintråde

    Reticulintråde er de tyndeste fibriller i bindevæv. De findes i reticulært bindevæv, som vist på øverste tegning, og omkring blodkar som vist på nederste. De ligner kollagene fibriller og opfattes af mange som umodne kollagene fibriller.

  • Amorf grundsubstans

    Den amorfe grundsubstans, der er vist med gul farve, om giver celler og fibriller. Den består af fedt, protein, kulhydrat og vand.

  • Bindevævsformer

    De seks vigtigste bindevævsformer er tre stjerneformede og tre runde celler.

  • Kernen i stjerneformede celler

    Kernen i de stjerneformede celler ses her, den er regelmæssig. Det er kun cellelegemet, der er stjerneformet. Set fra fladen er kernen oval som vist på øverste tegning og set fra kanten er kernen tenformet som vist på nederste.

  • Fibroblast

    Den første af de tre stjerneformede celler er fibroblasten.

  • Fibroblast

    Det er en vigtig celle, idet den producerer bindevævets fibriller og amorf grundsubstans.

  • Udifferentieret mesenchymcelle

    Den anden stjerneformede bindevævscelle er den udifferentierede mesenchymcelle. At en celle er udifferentieret vil sige, at den endnu ikke har specialiseret sig. Det er en primitiv celle. Den kan udvikle sig – ikke blot – til andre former for bindevævsceller, men også til celler inden for de øvrige støttevæv.

  • Nye fibroblaster udvikles fra primitive mesenchymceller

    Her udskiftes en gammel, udslidt fibroblast. Den nye fibroblast, der afløser den, udvikles fra en udifferentieret, altså primitiv mesenchymcelle, der ses øverst til højre.

  • Makrofag

    Den tredje stjerneformede bindevævscelle er makrofagen. Den er stjerneformet ligesom fibroblasten, der er markeret 1 og den udifferentierede mesenchymcelle, der er markeret 2.

  • Makrofag

    Makrofager fungerer som organismens afværgeapparat. De indgår i forsvaret, idet den er i stand til at fagocytere. Det er vist på den nederste tegning, hvor en partikel, f. eks. en bakterie, er ved at blive omsluttet af en makrofag.

  • Fedtcelle

    Fedtcellen hører til de runde bindevævsceller. Det er en stor celle, hvor kerne og cytoplasma findes helt perifert, mens resten er opfyldt af en fedtdråbe. Fedtet svarer til det hvide område.

  • Plasmacelle

    Plasmacellen er en anden vigtig rund bindevævscelle. Den er meget mindre end fedtcellen. Kernen er iøjnefaldende på grund af de grove kromatinbrokker.

  • Kromantinbrokker

    Kromatinbrokkerne er undertiden ordnet regelmæssigt på en måde, der minder om egerne i et hjul.

  • Mastcelle

    Den tredje runde bindevævscelle er mastcellen. Den ligger med hensyn til størrelse imellem fedtcellen, der er markeret 1 og plasmacellen, der er markeret 2. Mastcellen har en ret lille kerne, som ofte er utydelig, fordi cellen er stopfyldt med granula, som det tydeligt fremgår af tegningen.

  • Lymfocyt og granulocyt

    Nogle af de hvide blodlegemer i bindevæv er lymfocyter. En lymfocyt er markeret 1. Læg mærke til den smalle cytoplasmabræmme og den mørke kerne. Kernen fylder næsten hele cellen. Andre hvide blodlegemer er granulocyter. En granulocyt ses ved 2-tallet. Kernen er lapdelt, og cytoplasma er fyldt med granula.

  • Reticulumcellen

    I reticulært bindevæv er reticulumcellen den vigtigste faste celle. Den er stjerneformet og anastomoserer med andre reticulumceller, som tegningen af disse tre celler viser.