• BASALE HJERNEGANGLIER OG CAPSULA INTERNA

    Manuskript nr. 613 / dias 613 Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen Anatomisk afsnit Århus Tandlægeskole Århus Universitet

  • Horisontalsnit gennem hjerne

    Basale hjerneganglier og capsula interna kan vi få indtryk af på dette horisontalsnit gennem en hjerne. Yderst ligger hjernebarken, cortex cerebri (1), der består af grå substans, dvs. nerveceller. Inden for cortex ligger hvid substans (2) der består af nervetråde. En hvid substans med særlig vigtige ledningsbaner er capsula interna med tre store SORTE klatter til venstre. (fortsættes)

  • Horisontalsnit gennem hjerne

    I hjernens hvide substans ligger øer af grå substans, nogle af de store øer udgør de basale hjerneganglier. Og som eksempel er vist (c) og (d). Basale hjerneganglier eller basalganglier er dobbeltsidige. De findes i begge storhjernehalvdele, og et par basalganglier har tæt relation til hjernens lateralventrikler (3) der rammes flere steder på snittet. Det er umuligt alene på snit at få en rumlig forestilling om basalganglierne, derfor ser vi på en model.

  • Model set fra siden

    Her er en model af venstre lateralventrikel (3) set lateralt fra. Den er fremstillet ved at hælde flydende plastik i ventriklerne, og når denne er størknet fjernes hjernemassen uden om. Derefter modelleres basalganglierne og anbringes i forhold til lateralventriklen. Det længste basalganglion er halekernen, nucleus caudatus, der er vist med GRØN farve. Den er lang, og formet som et komma, med kommaets hoved (c) fortil. Halen af kommaet følger den hesteskoformede lateralventrikel idet nucleus caudatus ligger i hesteskoene konkavitet. (fortsættes)

  • Model set fra siden

    Det GULE basalganglie (d) hedder nucleus lentiformis, linsekernen, og det BLÅ er corpus amygdaloideum, mandelkernen. Den RØDE masse hører ikke til basalganglierne. Det er thalamus der udgør den centrale struktur i diencephalon, men har nær relation til nucleus caudatus. Det forreste 3-tal står på lateralventriklens forhorn, og det nederste på lateralventriklens underhorn. (fortsættes)

  • Model set fra siden

    Forhornet ender omtrent ud for (d) på nucleus lentiformis, og derfra til næste 3- tal ligger pars centralis af lateralventriklen. På grund af kommaformen kan nucleus caudatus rammes flere steder på samme snit. Hvis vi lægger et lodret snit gennem hjernen ved nederste 3-tal rammes nucleus caudatus to steder, over og under den RØDE thalamus. Det samme gælder lateralventriklen. Et horisontalsnit i højde med (c) vil også ramme kommaet to steder.

  • Spørgsmål

    Er der sammenhæng mellem nucleus caudatus og nucleus lentiformis?

  • Svar

    Er der sammenhæng mellem nucleus caudatus og nucleus lentiformis? Ja, fortil hænger (c) og (d) tydeligt nok sammen, men derefter er der mellemrum mellem dem, og dette mellemrum forøges. Vi drejer modellen og kigger på den forfra.

  • Model set forfra

    Her ses begge lateralventrikler forfra. Forhornet i den venstre er markeret (1) og underhornet i den højre er markeret (2). I midten ligger tredje ventrikel (3) med thalamus (RØD) i lateralvæggen. Hovedet (c) af nucleus caudatus ses forfra, og ved spidsen af underhornet skimtes den lille mandelkerne, corpus amygdaloideum (e). Nucleus lentiformis (d) strækker sig længere lateralt end nucleus caudatus og ses derfor også forfra.

  • Basalganglier – lateralt fra

    Her er en anden hjerne set fra siden. Der er fjernet hjernevæv helt ind til lateralventriklen som er fyldt med en svag GULLIG masse, og til basalganglierne bruges andre farver. Nucleus caudatus er BLÅ og nucleus lentiformis (d) er RØD. Corpus amygdaloideum er ikke med. Den skulle ligge ved spidsen af underhornet (2). Den mørke masse er thalamus. De basale hjerneganglier ses næsten altid på snit gennem hjernen. Vi begynder med et horisontalsnit.

  • Horisontalsnit gennem hjerne – oversigt

    Hjernen er skåret igennem med et horisontalsnit så vi får en øvre og en nedre del. Vi ser på øvre del nedefra. Hjernebjælken, corpus callosum (k), er ramt to steder, fortil og bagtil fordi den danner en bue. For at vise basalganglierne tydeligt er de farvet kraftigt i den ene side. Nucleus caudatus løber i en bue og rammes derfor to steder, hovedet (c) er stort, mens halen (h) er tynd. Nucleus lentiformis (d) minder om en linse på dette snit. Den består af to dele, som det fremgår af farverne, men det ses tydeligere når vi går tættere på. Den BLÅ barkzone ved pilen fra (i) er insula, der ligger begravet i den store fure på hjernens lateralflade. Cap

  • Horisontalsnit gennem hjerne – tæt på

    Vi genkender thalamus (t) som ikke hører til de basale hjerneganglier. Opdelingen af nucleus lentiformis er tydelig. Den lille mediale del, med en SORT prik, hedder globus pallidus, den blege kugle, fordi den i naturlig tilstand er lysere end den større laterale del, putamen, med to SORTE prikker. Navnet betyder en “skal”. Det store SORTE hoved af nucleus caudatus ligger tæt på lateralventriklens forhorn (f), mens halen af nucleus caudatus der også er SORT ligger i væggen af lateralventriklen (u) på det sted hvor underhornet begynder. (fortsættes)

  • Horisontalsnit gennem hjerne – tæt på

    Den RØDE ring omgiver plexus choroideus i ventriklen, dvs. dannelsesstedet for cerebrospinal-væske. Mellem nucleus lentiformis med tre SORTE prikker og nucleus caudatus der er SORT samt thalamus (t) ligger capsula interna med mange (o). Denne hvide substans indeholder bl.a. vore vigtigste motoriske ledningsbaner, de direkte aktiveringsbaner, pyramide-banerne, og er det sted hvor de fleste hjerneblødninger findes. Læg mærke til at capsula interna danner en vinkel ud for globus pallidus med en SORT prik.

  • Spørgsmål

    Hvad hedder den BLÅ del af hjernebarken (i), og hvordan er nucleus caudatus markeret i den anden side af hjernen?

  • Svar

    Hvad hedder den BLÅ del af hjernebarken (i), og hvordan er nucleus caudatus markeret i den anden side af hjernen? Den BLÅ del af hjernebarken (i) er insula, en del af det limbiske system. I den anden side af hjernen er nucleus caudatus markeret med en BLÅ nål, både fortil og bagtil. Den smalle stribe hvid substans der ligger lateralt for nucleus lentiformis kaldes capsula externa, dvs. at nucleus lentiformis er omgivet af en capsula både på ind- og udside. Funktionelt hører nucleus caudatus (SORT) og putamen (RØD) sammen og kaldes neostriatum, mens globus pallidus kaldes pallidum og udgør en enhed.

  • Frontsnit foran corpus callosum

    Dette er det første af fire frontalsnit gennem en hjerne der skal vise beliggenhed og relationer for basalganglier og capsula interna. Snittet her ligger så langt fortil at hjernebjælken, corpus callosum (k) kun skimtes. Pilen peger på dens forreste ende, mens pilene (m) peger på øverste og nederste del af fissura longitudinalis cerebri der skiller de to storhjernehalvdele, og som kun afbrydes af corpus callosum der binder de to dele sammen. Snittet ligger foran basalganglier og capsula interna.

  • Frontsnit gennem forhorn

    På dette frontalenit er corpus callosum (k) ramt, og da forreste ende er bøjet rammes denne to gange. De trekantede åbninger er lateralventriklens forhorn markeret (f) og med RØD sonde i højre side.

  • Spørgsmål

    Hvad markerer pilen fra (c) og fra (p)?

  • Svar

    Hvad markerer pilen fra (c) og fra (p)? Pilen fra (c) peger på nucleus caudatus, og pilen fra (p) peger på putamen. Det er den laterale del af nucleus lentiformis, der strækker sig langt fortil. Den hvide substans mellem (p) og (c) er forreste del af capsula interna. Lateralt for basalganglierne ligger insula (i) i bunden af sulcus lateralis (s).

  • Frontsnit gennem commissura anterior

    Dette snit ligger længere bagtil. Nucleus caudatus (c) er blevet mindre, mens den RØDE putamen (p) er vokset stærkt, og nu optræder globus pallidum (g) også, dvs. vi har begge komponenter i nucleus lentiformis. En del af capsula interna (o) ses mellem nucleus caudatus (c) og nucleus lentiformis (p+g). Den GULE sonde under (3) sidder i tredje ventrikel der er strejfet af snittet. (fortsættes)

  • Frontsnit gennem commissura anterior

    Et stykke under 3-tallet og den GULE sonde sidder en SORT klat på chiasma opticum, synsnervekrydsningen. Og den BLÅ ring sidder omkring den ene n. opticus, kort før krydsningen. Forbindelserne mellem højre og venstre hjernehalvdel er sparsomme. Corpus callosum (k) er den største, og commissura anterior (a) er langt mindre. Den ses som en smal hvid stribe på hver side af 3-tallet, og kan følges lateralt. Mellem (3) og pilen fra (a) sidder en HVID nål.

  • Frontsnit gennem 3. ventrikel

    På det fjerde og sidste frontalanit har vi ramt thalamus (t) og dermed diencephalon med tredje ventrikel (3) mellem de to thalami. Lateralt for thalamus ligger capsula interna med fire (o). Den strækker sig forbi nucleus lentiformis hvor putamen (p) er RØD og globus pallidum ORANGE. Capsula interne fortsætter til mesencephalon. Pilen fra (2) peger på fordybningen mellem højre og venstre basis pedunculi (b). (fortsættes)

  • Frontsnit gennem 3. ventrikel

    Pyramidebanerne begynder i cortex ved SORT klat og følger de to pile gennem den hvide substans, corona radiata, til capsula interna (o), og herfra fortsætter de i basis pedunculi (b) til pons (1). Et lignende forløb har en del af de nervetråde der fører impulser fra de basale hjerneganglier. Pilen fra (h) peger på hippocampus i underhornets væg. Denne struktur hører til det limbiske system sammen med insula (i). Underhornet er en spalte med GUL folie, der krydses af pilehovedet.

  • Dissektion – pyramidebaner

    Her ses en dissekeret hjerne fra venstre side. Formålet er at vise forløbet af vore direkte aktiverings-baner, pyramidebanerne, gennem hjernen. Banerne begynder i cortex (1) og løber gennem den hvide substans (a) der hedder corona radiata. Trådene i pyramide banerne samles lidt og fortsætter i capsula interna (b). Herfra løber de endnu mere koncentreret gennem basis pedunculi (c) i mesencephalon og videre til pons (d) hvor de ligger fortil. Her er de knapt så koncentreret, men under forløbet til medulla oblongata koncentreres de igen og ligger samlet i pyramis ved pilen fra (e). (fortsættes)

  • Dissektion – pyramidebaner

    Nederst i medulla oblongata, dvs. lidt under pilen fra (e) krydser de fleste tråde i pyramide-banerne midtlinien, i decussatio pyramidum. Pyramidebanerne er vore direkte aktiveringsbaner, dvs. de fører impulser direkte fra cortex cerebri til motoriske forhornsceller. Basalganglierne er en del af det ekstrapyramidale system der er vort indirekte aktiveringssystem, dvs. impulserne udgår også her fra cortex cerebri, men omkobles undervejs så påvirkningen af forhornscellerne bliver indirekte. Vi vil nu se på basalgang-liernes forbindelser ved hjælp af et skema. Hvis du har brug for en pause er dette et godt sted i programmet at pausere.

  • Basalgangliers forbindelser

    Her er cortex cerebri (k) øverst, neostriatum (n) der er RØDLIG og globus pallidus (g) der er GRØN. Thalamus (t) er BLÅ, hypothalamus (e) er LILLA, nucleus ruber (r) er RØD og substantia nigra (s) er SORT. Endelig er formatio reticularis markeret (u). Til det ekstrapyramidale system hører basalganglierne (n,g) og kernerne (r,u,s) i hjernestammen. Endvidere vestibularkernerne og cerebellum der ikke ses her og som gennemgås i et særligt program. Vi koncentrerer os om basalgangliernes forbindelser. Neostriatum (n) får impulser langs små RØDE pile fra cortex cerebri (k), fra den BLÅ thalamus (t), og fra den SORTE substantia nigra (s). (fortsættes)

  • Basalgangliers forbindelser

    Det er især forbindelsen fra substantia nigra til neostriatum der har vakt opmærksomhed idet impulsoverførelsen sker ved udskillelse af et særligt overføringsstof, en transmitter (dopamin), Hvis denne ikke produceres i tilstrækkelig mængde kan substantia nigra ikke udøve sin dæmpende virkning på neostriatum, og så opstår de symptomer der karakteriserer Parkinsons sygdom, som vi ser på om lidt. Manglen på transmitter (dopamin) kan afhjelpes medicinsk. Alle impulser fra neostriatum (n) føres til globus pallidus (g), langs de tre store BLÅ pile, og fra globus pallidus føres impulser til diencephalon og til kerner i hjernestammen. (fortsættes)

  • Basalgangliers forbindelser

    Diencephalon vil sige thalamus (t) og hypothalamus (e), mens kernerne er nucleus ruber (r), formatio reticularis (u) og substantia nigra (s). Basalganglierne har mulighed for at påvirke vore bevægelser på to måder. Den ene er følgende: impulser fra cortex (k) går til neostriatum (n) og videre til globus pallidus (g). Vi ved ikke hvilken påvirkning impulserne udsættes for her, men de sendes videre til thalamus (t), og derfra langs de SORTE pile tilbage til cortex, hvor de har mulighed for at virke på pyramidebanerne, og dermed på de impulser der sendes via forhornscellerne i rygmarven til den tværstribede muskulatur. (fortsættes)

  • Basalgangliers forbindelser

    Den anden mulighed basalganglierne har for at påvirke vore bevægelser er følgende: Impulser fra cortex (k) går til neostriatum (n) og videre til globus pallidus (g). Herfra sendes impulser langs de GRØNNE pile til nucleus ruber (r) og formatio reticularis (u) der begge sender impulser til forhornscellerne gennem særlige baner, tractus rubrospinalis og tractus reticulospinalis. Forhornscellerne påvirkes af direkte og indirekte aktiveringsbaner, og dette spiller en stor rolle for de impulser der sendes til den tværstribede muskulatur.

  • Parkinson

    Basalgangliernes præcise virkning kender vi ikke, og vi får bedst indtryk af deres betydning når der er noget galt. Særlig ved Parkinsons sygdom hvor patienten bl.a. viser rigiditet, en stivhed i muskulaturen der gør det svært for en undersøger at bøje leddene, f. eks. albueleddet, passivt, endvidere nedsat motorik hvilket bl.a. viser sig ved et maskeagtigt ansigtsudtryk med meget lidt mimik. Samtidig findes en karakteristisk hviletremor, hvor patientens fingre bevæger sig på en måde der leder tanken hen på den bevægelse apotekernes pilletrillere brugte i gamle dage når de fremstillede piller, og derfor kaldes pilletrillertremor.

  • Horisontalsnit gennem capsula interna

    Vi slutter med at inddele capsula interna, og nævne de ledningsbaner den indeholder. På højre side er de to dele af neostriatum markeret (n). Det forreste (n) står på caput af nucleus caudatus og det bageste (n) på putamen, (g) er globus pallidus eller pallidum og (t) markerer thalamus. Den vinkelbøjede capsula interna ligger mellem disse strukturer og forreste del (1) med to GULE nåle hedder crus anterius, knækket ved (2) og HVIDT mærke hedder genu, og den bageste del (3) og to MØRKE-GRØNNE mærker, crus posterius. Crus posterius er længst. Endelig skal tilføjes at nogle baner strækker sig ind under nucleus lentiformis (g&n) og atter andre går bag nucleus lentiformis. Vi angiver de vigtigste baner på en tegning.

  • Baner i capsula interna

    Her er capsula interna og omgivelser skematiseret. Crus anterius (1) er fyldt med baner der fører impulser fra cortex cerebri til thalamus og baner der fører impulser fra thalamus til cortex cerebri. I genu (2) ligger de pyramidebaner, altså direkte aktiveringsbaner der har med hoved og hals at gøre. Banerne til hovedet ligger ved øverste pil fra (2), dvs. det drejer sig om tråde til de motoriske hjernenervekerner. Som det fremgår ligger disse baner meget koncentreret og derfor er det klart at en hjerneblødning i dette område kan beskadige en række motoriske funktioner, mimik, tygning, synkning og flere andre. (fortsættes)

  • Baner i capsula interna

    I crus posterius ligger resten af pyramidebanerne (3), dvs. de baner der går til rygmarven og her fordeler sig som pyramidesidestrengs- og pyramideforstrengsbaner. I capsula er fordelingen en anden, og nærmest topografisk. Det forreste store bundt pyramidebaner ved øverste streg fra (3) har med overekstremitet og truncus at gøre, mens det nederste bundt ved nederste pil fra (3) har med under-ekstremiteter at gøre. Også disse pyramidebaner ligger koncentreret og derfor har en blødning i dette område stor virkning på de motoriske funktioner. (fortsættes)

  • Baner i capsula interna

    Pilen fra (4) peger på et prikket område der indeholder baner fra cortex cerebri til thalamus og til kernerne i pons. De talrige baner der går til cortex er fjernet. De har ligget i den spalte der er mellem thalamus (t) og det prikkede område. Spaltens størrelse viser at der også her er tale om et stort antal nervetråde. Bagest i capsula krydser to vigtige baner igennem. Hørebaner (5) kommer fra corpus geniculatum mediale (m) og går tilihørebarken på tindingelappen. Synsbaner (6) kommer fra corpus geniculatum laterale (a) og går bagud til nakkelappen omkring sulcus calcarinus. De omtales i programmet om ledningsbaner i hjernen.