• A. vertebralis på basis cerebri

    Her ses relationerne for a. vertebralis på basis cerebri. A. vertebralis (V) ligger på forfladen af medulla oblongata (M). Udfor nedre kant af pons (P) løber højre og venstre a. vertebralis sammen og danner a. basilaris (B). Efter at have afgivet grene til hjernestamme og lillehjerne deler a. basilaris sig i højre og venstre a. cerebri posterior (C).

  • Trigonum caroticum

    Her ses grenenes forløb i forhold til trigonum caroticum. De tre grene fra forvæggen ved B forlader hurtigt trigonum og dermed spatium lateropharyngeum. A. occipitalis der følger 3 bagud bliver længere i trigonum. A. auricularis posterior løber over trigonum parallelt med 2.

  • A. thyroidea sup.

    Dette billede og de følgende skal give et visuelt indtryk af hovedforsyningsområderne. Det er nemmere at lære grenene, der ikke er behandlet i dette program, når hovedforsynings områderne er fastslået. A. thyroidea superior er den nederste gren fra forvæggen. Den forsyner larynx (1) indtil stemmebåndene og den øverste del af gl. thyroidea (2).

  • A. lingualis

    Billedet viser forsyningsområderne for den anden gren fra forfladen af a. carotis externa, a. lingualis. Den forsyner tunge og mundbund samt den linguale gingiva i underkæben.

  • A. facialis

    Den tredie gren fra forvæggen a. facialis forsyner tonsilla palatina (øverste pil på øverste tegning). Lidt af svælgvæggen og den bløde gane (midterste pil på øverste tegning). Den nederste pil på øverste tegning markerer forsyningen af dele af mundhulens ydre vægge. Fig. 2 viser at a. facialis forsyner regio suprahyoidea, der omfatter trigonum submentale og højre og venstre trigonum submandibulare Fig. 3 viser at a. facialis forsyner ansigtet under øjenspalten med hovedvægt på læber og kinder. Ubenævnte grene går i stort antal til hud, muskler og slimhinde, bl.a. til den faciale gingiva i over- og underkæbe.

  • A. pharyngea ascendens

    Den eneste gren fra medialvæggen a. pharyngea ascendens forsyner pharynx, som vist på fig. 1. På fig. 2 ses, at den har grene til trommehulen, og fig. 3 viser, at den har grene til aura.

  • A. occipitalis

    Den nederste gren fra bagvæggen a. occipitalis forsyner regio nuchalis (nederste pil), og regio occipitalis (øverste pil). Undervejs afgiver den grene til ydre øre og nærliggende muskler.

  • A. auricularis posterior

    Den anden gren fra bagvæggen af a. carotis externa er a. auricularis posterior. Den forsyner det ydre øre som vist på fig. 1, samt en del af trommehulen, som vist på fig. 2.

  • A. temporalis superior

    Den mindste af de to endegrene a. temporalis superficialis forsyner gl. parotidea (anden pil fra højre) samt kæbeleddet (pilen bagved). Endvidere forsynes det ydre øre (bageste pil). Den forreste pil viser, at arterien forsyner en del af ansigtet. Endelig forsyner arterien regio temporalis, og endegrenene fra a. temporalis superficialis forsyner regio frontalis og regio parietalis.

  • Pterygoidermuren

    Billedet viser pterygoidermuren bagfra. Længst til venstre m. pterygoideus medialis og over den m. pterygoideus lateralis’ to hoveder. Den vertikale grå linie er ligamentum sphenomandibulare der deler trekanten mellem mm. pterygoidei og mandibel, spatium pterygomandibulare, i en medial og en lateral del. A. maxillaris passerer enten gennem spatium pterygomandibulare (lille pil til højre) eller den løber imellem de to hoveder af m. pterygoideus lateralis (pilen til venstre). De to veje benyttes lige hyppigt. Hvis arterien følger den lille pil går den direkte fra regio parotidea til regio infratemporalis. Spm: Hvad så hvis den følger den mediale lange pil?