• ARTERIER I KROP OG PÅ EKSTREMITETER

    Manuskript nr. 295 / dias 092, Bearbejdet af Henrik Løvschall og Erik Christophersen, Anatomisk afsnit, Århus Tandlægeskole, Århus Universitet

  • Legemspulsåren

    Dette er et sagittalt snit gennem kroppen. Midt i billedet ses hjertet med groft stiplet omkreds. Til venstre, det vil sige foran hjertet, ligger brystbenet sternum, og til højre, altså bag hjertet, rygsøjlen columna vertebralis. Den sorte buede struktur midt i billedet (1), er legemspulsåren, aorta. Den afgår fra hjertet og har form som en spadserestok.

  • Aorta

    Aorta kan deles i tre stykker, og for at vise de regioner, aorta løber igennem, er inddelingen af mediastinum angivet med stiplinger. Første aortastykke er aorta ascendens (A). Det løber opad i mediastinum medium, idet det afgår fra hjertet. Andet stykke er aortabuen (B). Det svarer til håndtaget på spadsere stokken og ligger i mediastinum superius. Tredie og længste aortastykke er markeret C og D. Dette lange stykke følger columna og kaldes aorta descendens. Stykket C er aorta thoracica. Det ligger i mediastinum posterius. Aorta descendens går igennem diafragma (E), og fortsætter i bughulen, som aorta abdominalis (D). Den ligger i mediastinum retroperitoneale umiddelbart foran hvirvelsøjlen. Aorta descendens ender udfor den nederste del af hvirvelsøjlen ved F, hvor den deler sig i a. iliaca communis dextra og sinistra.

  • Aorta

    Vi resumerer: aorta ascendens (A), ligger i mediastinum medium. Arcus aortae (B), ligger i mediastinum superius. Aorta thoracica, der er øverste del af aorta descendens, ligger i mediastinum posterius. Efter passagen gennem diafragma, følger aorta abdominalis, der er den nederste del af aorta descendens. Den ligger i spatium retroperitoneale. Delingen sker i spatium retroperitoneale udfor de nederste lændehvirvler.

  • Aorta ascendens

    Her ses brystkasse og hjerte forfra. Aorta ascendens (2 og farvet sort). Den afgår fra venstre hjertekammer og er rettet opad. Den afsender to grene, der forsyner hjertets vægge. Det er hjertets kransarterier, a. coronaria dextra (3), og a. coronaria sinistra (4).

  • Arcus aortae

    Arcus aortae (5) er opad konveks, og fra konveksiteten afgår tre grene: •Truncus brachiocephalicus (6) afgår længst til højre •a. carotis communis sinistra (7) afgår til venstre •a. subclavia sinistra (8) afgår til venstre. Truncus brachiocephalicus er kort og deler sig hurtigt i to grene. Grenen, der er bueformet og nedadrettet, er a. subclavia dextra, mens den opadrettede gren er a. carotis communis dextra. Hvis truncus brachiocephalicus ikke havde eksisteret, så ville de store arterier have været symmetriske med en a. subclavia og en a. carotis communis i hver side med afgang direkte fra aorta

  • Aorta thoracica

    Aorta thoracica (9 og farvet sort) er den øverste del af aorta descendens. Herfra afgår to forskellige sæt grene. Det ene er de parietale grene (10). De hedder parietale, fordi de forsyner brystvæggen. Det andet sæt grene er de viscerale grene (11). De forsyner indholdet i mediastinum posterius og sender grene til lungerne. De grene, der afgår til lungerne fra aorta thoracica ernærer lungevævet, men har intet med luftskiftet at gøre. De tilhører med andre ord ikke det funktionelle karsystem i lungerne, men det nutritive, altså det, der ernærer.

  • Aorta abdominalis

    Den nederste del af aorta descendens er aorta abdominalis (12). Den afsender parietale og viscerale grene. De parietale grene (13) forsyner bugvæggen.

  • Parrede og uparrede grene

    De viscerale grene fra aorta abdominalis deles i parrede (14) og uparrede. De parrede viscerale grene forsyner primært retroperitoneale organer. Det er de organer, der sammen med kar og nerver anlægges bag peritoneum, og som aldrig har haft krøs. De primært retroperitoneale organer er parrede. Det drejer sig om binyre, nyre og kønskirtler. Binyrearterien er vist ved den øverste streg fra 14-tallet. Nyrearterien ved den midsterste og arterien til kønskirtlerne ved den nederste. Altså de primært retroperitoneale organer, der er parrede, forsynes af parrede viscerale aortagrene.

  • Uparrede viscerale grene

    De uparrede viscerale grene fra aorta abdominalis er markeret 15 A, B og C. Den lille tegning til højre er den isolerede aorta abdominalis med de uparrede viscerale grene. De tre grene kaldes •truncus coeliacus (A) •a. mesenterica superior (B) •a. mesenterica inferior (C). De tre grene forsyner: •spatium peritoneale •de sekundært retroperitoneale organer. Kort sagt, uparrede grene fra a. abdominalis forsyner alle uparrede organer i bughulen. Ved spatium peritoneale forstås samtlige organer, der er beklædt med peritoneum på næsten hele overfladen.

  • Repetition

    Hvilke intraperitoneale organer forsynes af uparrede viscerale grene?

  • Repetition

    Hvilke intraperitoneale organer forsynes af uparrede viscerale grene? Det gør er lever, milt, mavesæk, tyndtarm undtagen tolv fingertarmen og tyktarm undtagen colon ascendens og descendens.

  • Repetition

    Nævn de sekundært retroperitoneale organer.

  • Repetition

    Nævn de sekundært retroperitoneale organer. Det drejer sig om: • tolvfingertarm •colon ascendens •colon descendens •pancreas. De sekundært retroperitoneale organer anlægges intraperitonealt i fosterlivet og har på dette tidspunkt krøs. Senere mister de størstedelen af deres peritonealbeklædning og bliver retroperitoneale uden krøs.

  • SSammenfatning

    Sagt på en anden måde, de uparrede viscerale grene fra aorta forsyner hele fordøjelseskanalen fra mavemund til endetarmsåbning samt lever, milt og bugspytkirtel. Hele mavetarmkanalen er uparret. Vi har kun en mavesæk, vi har kun en tyndtarm osv. Endvidere er lever, milt og pancreas uparrede. Det passer med, at de uparrede viscerale aortagrene går til uparrede organer. Denne oversigt er meget vigtig. Hvis du er usikker bør du gennemgå beskrivelsen engang til.

  • Aortas endegrene

    Aortas endegrene er a. iliaca communis dextra og sinistra. Den venstre er markeret 16. Begge arterier fortsætter til bækkenet, hvor hver deler sig i en gren (16A), der forsyner bækkenorganerne, og en gren (16B), der på lårets forside fortsætter i lårarterien.

  • Lårarterien

    Her er lårarterien (17) a. femoralis. Den begynder på lårets forflade, hvorefter den går om på bagsiden og fortsætter i knæhasens arterie (18) a. poplitea. Lidt under knæet deler den sig i to grene (19). De forsyner underben og fod. Hvis man skal standse en blødning på underekstremiteter ved at komprimere lårarterien, skal det gøres lige under lyskebåndet allerøverst på lårets forside. Tegningen viser, at vi her har knogle bagved arterien. Når man derfor trykker til, kan arterien presses sammen mod knoglen. Knæhasen er et andet godt sted, hvis blødningen findes på underbenet. I knæhasen kan man ligeledes trykke arterien imod knogle. Denne gang bliver det naturligvis på benets bagside.

  • A. subclavia

    Overekstremiteten får blod gennem a. subclavia. Den venstre er mærket 8. A. subclavia forlader halsen gennem scalenerporten og går til armhulen. Scalenus anterior krydses af stregen til tallet 23. Det er scalenus anterior, der danner scalenerportens forreste begrænsning. I armhulen fortsætter a. subclavia i a. axillaris (20). A. axillaris går igennem armhulen og videre i overarmens arterie (21) a. brachialis. Overarmens arterie deler sig ved albuebøjningen i to grene (22) a. radialis og a. ulnaris til underarm og hånd. De fortsætter til underarm og hånd. Hvis man skal standse en blødning på overekstremiteten, kan man presse a. subclavia mod første ribben. Man anbringer fingeren over nøglebenet og trykker nedad og bagud. Der skal trykkes godt til. Ellers kan man standse blødningen ved at snøre et klæde eller en gummislange omkring overarmen. Fordelen ved at komprimere a. subclavia mod første ribben er, at det kan gå stærkt. Når man tager puls ved håndleddet, sker det på den laterale af de to arterier (22). Det er altså den, der er længst mod højre.

  • Truncus pulmonalis

    Lungearterien er truncus pulmonalis (30). Truncus pulmonalis afgår fra højre hjertekammer og løber opad i mediastinum medium. Under arcus aortae deler den sig i en højre og venstre gren, der følger hovedbronchierne til lungerne. Truncus pulmonalis med grene er lungers funktionelle arterie. Det er gennem den, der føres iltfattigt blod til lungerne til fornyet iltning. Truncus pulmonalis er hovedarterien i det lille kredsløb, mens aorta er hovedarterien i det store kredsløb.