• ALMINDELIG LEDLÆRE 1

    Manuskript nr. 257 / dias 71
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Udsnit af rygsøjlen

    Her ses et udsnit af rygsøjlen. Tallene 1 og 2 markerer led. Ved led forstår vi forbindelse mellem skeletdele. De to led, der er vist her, er begge uægte. Et vigtigt karakteristikum for uægte led er, at de mangler ledhule. Uægte led inddeles efter den vævstype, der binder knogleender sammen. Det kan være bindevæv eller brusk, altså bindevævsled eller bruskled. 1 er et bindevævsled, en syndesmose, og da bindevævet er fibrillært kollagent, kaldes den for fibrøs; en fibrøs syndesmose. Her er den fibrøse syndesmose et ligament. 2 er et bruskled, en synchondrose, hvor knoglerne bindes sammen af en bruskskive.

  • Fibrøs syndesmose

    Her er igen en fibrøs syndesmose; nemlig en membran. Den er markeret 4 og forbinder de to underarmsknogler. Uægte led, hvor knoglerne holdes sammen af fibrillært kollagent bindevæv, kaldes fibrøse syndesmoser. De kan optræde i form af membraner som her eller i form af ledbånd, som vi så før.

  • Elastisk syndesmose

    Her er et snit gennem to hvirvler. 7-tallet markerer endnu et bindevævsled, en elastisk syndesmose. Det er et uægte led, og det materiale, der binder knoglerne sammen, er elastisk bindevæv. Elastiske syndesmoser findes kun få steder, blandt andet som vist her mellem hvirvelbuerne i rygsøjlen.

  • Sutura serrata

    Her ses en særlig form for bindevævsled, der kun findes mellem kranieknogler. Leddet er en fibrøs syndesmose, men bindevævet er kun en tynd hinde mellem knoglekanterne. Disse forbindelser er så specielle, at de har et særligt navn, de kaldes suturer. Den almindeligste form er den savtakkede sutur, der på billedet er markeret med et 3-tal. Den kaldes sutura serrata.

  • Synchondroser

    Bruskled, synchondroser, findes i forskellige former. Her er en vigtig form i rygsøjlen. Bruskskiverne mellem hvirvellegemerne kaldes disci intervertebrales. En discus intervertebrales er markeret med et 2-tal.

  • Symfysen

    Et andet eksempel på synchondrose er symfysen mellem hoftebenene fortil i midtlinien. Her markeret med et 1-tal. Bruskskiven er tyk.

  • Ægte led

    Her er et ægte led skåret igennem. Ægte led har altid ledhule(5). Ledhulen er begrænset af en særlig membran. Det er den hvide linie (3). Navnet ledhule er ikke godt, for det drejer sig kun om en spalte der indeholder en ringe mængde ledvæske. På denne tegning er ledhulen (5) stærkt udvidet af hensyn til overskueligheden. (1) markerer ledbrusken. Den beklæder knogleenderne, hvorved der dannes en glat og eftergivelig overflade. Ledbrusken mangler perichondrium. Den ernæres fra ledvæsken. Ledbrusk er hyalinbrusk i næsten alle led, kun i ganske enkelte består den af fibrocartilago, f. eks. i kæbeleddet.
    (fortsættes)

  • Ægte led

    Ledhulen afgrænses mod omgivelserne af ledkapslen (2) og (3) den har til opgave et holde ledenderne sammen. Kapslen er en bindevævsmanchet, der består af to lag. Det yderste lag, der er markeret med (2) er den fibrøse kapsel, membrana fibrosa. Det er en direkte fortsættelse af de to knoglers periost. Den fibrøse kapsel består af organiseret bindevæv. Det inderste lag (3) er membrana synovialis, den er et vigtigt kendetegn for ægte led. Membrana synovialis består af flade bindevævsceller mod ledhulen og indeholder talrige kar. Membranen danner ledvæsken.
    (fortsættes)

  • Ægte led

    Membrana synovialis strækker sig fra bruskkanten på den ene knogle til bruskkanten på den anden. Ledbrusken er kort sagt ikke beklædt med membrana synovialis, men rager nøgen ind i ledhulen, d.v.s. uden nogen form for beklædning, idet perichondrium mangler på ledbrusk. (4) på billedet angiver kanten af en omslagsfold. Omslagsfolder er en vigtig form i rygsøjlen. Bruskskiverne mellem hvirvellegemerne kaldes disci intervertebrales. En discus intervertebrales er markeret med (2)

  • Discus articularis

    (6) markerer en ledskive, discus articularis. Den deler ledhulen i to helt adskilte dele. Et godt eksempel på et led med ledskive er kæbeleddet. Læg mærke til, at ledskiven er vokset sammen med ledkapslen langs kanten. Membrana synovialis, den hvide linie, går fra bruskkanten på knoglerne til ledskiven. Det vil altså sige, at hverken ledbrusk eller ledskive er beklædt med membrana synovialis.

  • Meniscus articularis

    Ledskiven kan være reduceret til en kileformet eller halvmåneformet dannelse, der fra kapslen skyder sig ind i leddet uden at dele det fuldstændigt. Det er meniscus articularis. Den er markeret med (7). Knæleddet er det vigtigste eksempel på et led med meniski. Såvel disci som meniski består – uden undtagelse! – altid af fibrocartilago. Det er i modsætning til ledbrusken, der næsten altid er hyalinbrusk.

  • Albueleddet og en forbipasserende muskel

    Her ses albueleddet og en forbipasserende muskel (2). De muskler, der passerer et led, har betydning for leddets stabilitet og sammenhold mellem ledenderne samt for bevægelserne i leddet.

  • Glideled

    Ægte led kan inddeles efter flere principper, blandt andet efter knogleendernes form. På billedet er vist et led, hvor knogleenderne er plane. Den type kaldes glideled. Vi interesserer os for typen, fordi en del af kæbeleddet fungerer som glideled.

  • Cylinderled – hængselled

    Her ses et cylinderled, hvor den ene ledende er valseformet. Den kaldes ledhovedet (a). Den anden ledende er konkav. Den danner ledskål (b). Der er to former for cylinderled. Den form, der ses her, er hængselled. Den er af interesse for os, fordi en del af kæbeleddet fungerer som hængselled.

  • Drejeled eller tapled

    Den anden form for cylinderled er drejeled eller tapled. Et godt eksempel på et drejeled er leddet mellem ring- og taphvirvel.

  • Kugleled

    Her er et kugleled. Det vil sige et ægte led, hvor ledhovedet (2), er kugleformet og passer til ledskålen (3). Skulderled og hofteled er begge kugleled.