• Kugleled

    Her er et kugleled. Det vil sige et ægte led, hvor ledhovedet (2), er kugleformet og passer til ledskålen (3). Skulderled og hofteled er begge kugleled.

  • Drejeled eller tapled

    Den anden form for cylinderled er drejeled eller tapled. Et godt eksempel på et drejeled er leddet mellem ring- og taphvirvel.

  • Cylinderled – hængselled

    Her ses et cylinderled, hvor den ene ledende er valseformet. Den kaldes ledhovedet (a). Den anden ledende er konkav. Den danner ledskål (b). Der er to former for cylinderled. Den form, der ses her, er hængselled. Den er af interesse for os, fordi en del af kæbeleddet fungerer som hængselled.

  • Glideled

    Ægte led kan inddeles efter flere principper, blandt andet efter knogleendernes form. På billedet er vist et led, hvor knogleenderne er plane. Den type kaldes glideled. Vi interesserer os for typen, fordi en del af kæbeleddet fungerer som glideled.

  • Albueleddet og en forbipasserende muskel

    Her ses albueleddet og en forbipasserende muskel (2). De muskler, der passerer et led, har betydning for leddets stabilitet og sammenhold mellem ledenderne samt for bevægelserne i leddet.

  • Meniscus articularis

    Ledskiven kan være reduceret til en kileformet eller halvmåneformet dannelse, der fra kapslen skyder sig ind i leddet uden at dele det fuldstændigt. Det er meniscus articularis. Den er markeret med (7). Knæleddet er det vigtigste eksempel på et led med meniski. Såvel disci som meniski består – uden undtagelse! – altid af fibrocartilago. Det er i modsætning til ledbrusken, der næsten altid er hyalinbrusk.

  • Discus articularis

    (6) markerer en ledskive, discus articularis. Den deler ledhulen i to helt adskilte dele. Et godt eksempel på et led med ledskive er kæbeleddet. Læg mærke til, at ledskiven er vokset sammen med ledkapslen langs kanten. Membrana synovialis, den hvide linie, går fra bruskkanten på knoglerne til ledskiven. Det vil altså sige, at hverken ledbrusk eller ledskive er beklædt med membrana synovialis.

  • Ægte led

    Ledhulen afgrænses mod omgivelserne af ledkapslen (2) og (3) den har til opgave et holde ledenderne sammen. Kapslen er en bindevævsmanchet, der består af to lag. Det yderste lag, der er markeret med (2) er den fibrøse kapsel, membrana fibrosa. Det er en direkte fortsættelse af de to knoglers periost. Den fibrøse kapsel består af organiseret bindevæv. Det inderste lag (3) er membrana synovialis, den er et vigtigt kendetegn for ægte led. Membrana synovialis består af flade bindevævsceller mod ledhulen og indeholder talrige kar. Membranen danner ledvæsken.
    (fortsættes)

  • Ægte led

    Membrana synovialis strækker sig fra bruskkanten på den ene knogle til bruskkanten på den anden. Ledbrusken er kort sagt ikke beklædt med membrana synovialis, men rager nøgen ind i ledhulen, d.v.s. uden nogen form for beklædning, idet perichondrium mangler på ledbrusk. (4) på billedet angiver kanten af en omslagsfold. Omslagsfolder er en vigtig form i rygsøjlen. Bruskskiverne mellem hvirvellegemerne kaldes disci intervertebrales. En discus intervertebrales er markeret med (2)

  • ALMINDELIG LEDLÆRE 1

    Manuskript nr. 257 / dias 71
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet