• ALMENT OM VÆV

    Manuskript nr. 502 / dias 502
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • 1600-tals mikroskop

    I dette program giver vi en oversigt over kroppens væv. Studiet af væv forudsætter mikroskop. Nederst på billedet ses et af de først fremstillede fra omkring 1600. Øverst ses et af de første væv der blev studeret under mikroskop af pioneren Hook. Det stammer fra korktræets bark og består af en masse små kamre, cellulae. Og det navn bruger vi dag om alle vævs byggesten, celler.

  • Definition på celle

    Den farvede del af figuren er et snit gennem en celle. Cellen er en enhed, dvs. den har organer der klarer fornødenheder og funktioner, og i midten en kerne der styrer processerne i hele cellen, og som indeholder arvemassen. Den tynde streg yderst er den livsvigtige cellemembran som bruges til at regulere hvad der går ud og ind af cellen, og dermed opretholde cellers indre miljø. Et hønseæg slået ud i en lille plasticpose er en god cellemodel: blommen er kernen, nucleus, hviden er cellemassen, cytoplasma, og plasticposen cellemembranen.

  • Encellet dyr

    Mange levende væsener består af en eneste celle, der til gengæld kan have mærkelige former som denne foraminifer. Cellemembranen er her en fast skal, som de mange udløbere går igennem. Skaller fra døde foraminiferer indgår i skrivekridt.

  • Flercellet dyr

    Mennesket og denne næsehornsbille består af samme slags byggesten, celler. Fælles for insekter og hvirveldyr, som mennesket hører til, er endvidere at cellerne er ordnet i væv. Et væv er et cellesamfund hvor cellerne ligner hinanden og arbejder sammen.

  • Celleformer

    Kroppens byggesten er celler, men i modsætning til byggesten i et hus der alle ligner hinanden, så varierer celleformen i det uendelige. Det skyldes bl.a. at cellerne er plastiske, tænk på ægget i plasticposen, som du kan give forskellig form ved at trykke på det. For at have lidt styr på variationerne beskriver vi nogle grundformer, der ses her. I øverste række fra venstre ses en kuglerund og en flad celle. Næste række viser en rektangulær, en tenformet og en pandekageformet celle, og nederst en uregelmæssig, stjerneformet celle, der har udløbere af forskellig længde. Cellestørrelsen varierer næsten lige så meget som celleformen. De fleste celler er kun nogle tusindedels millimeter, men muskelceller kan være 30 cm, og nerveceller over en meter lange.

  • Cellefunktioner

    Mange funktioner er fælles for alle celler. Her ses nogle væsentlige. Det er dog ikke alle celler der har behov for eller mulighed for f. eks. at bevæge sig, og der er celler som ikke kan formere sig. Det gælder nerveceller. Her må vi klare os med dem vi fødes med. Alle celler kan dø, men nogle er rene “døgnfluer”. De dør i løbet af få timer og afløses af nye. Det gælder celler i tarmslimhinden. Andre celler dør først når personen dør, det gælder de fleste nerveceller.

  • Celler/intercellularsubstans

    Her er to væv. I A ligger cellerne tæt. Vævet består kun af celler. I B er der langt mellem cellerne. De adskilles af intercellularsubstans, der her er så rigelig at vi kalder den grundsubstans. Denne substans, der er dannet af cellerne, består af tråde, fibriller, og af en ikke-trådet masse, der i nogle væv ligner vand, i andre gele og i enkelte er hård, som i knogle. Fibrillerne kaldes formet grundsubstans, fordi de har form som tråde, mens den ikke-trådede grundsubstans kaldes uformet eller amorf, fordi den ingen selvstændig form har. Vand er uformet, “det flyder ud”. Det er klart at konsistensen af grundsubstansen spiller en stor rolle for vævets konsistens. Blod er flydende fordi grundsubstansen ligner vand, knogle er hård fordi grundsubstansen er fyldt med kalksalte.

  • Definition på væv

    Et væv er en samling celler med samme funktion. Her er en samling kirtelceller tegnet omtrent som de ses i mikroskopet. Alle cellerne producerer spyt. De ligger i en klump der ligner en vindrue, som her er skåret igennem.

  • De 4 hovedvæv

    Det er en stor fordel for overskueligheden at alle kroppens væv kan anbringes i et af disse fire hovedvæv: epitel, støtte-, muskel- og nervevæv. Tegningen viser dog ikke mængdeforholdet mellem hovedvævene.

  • Oversigt epitelvæv

    Se godt på oversigten, samtidig med at vi nævner hvad der præger hvert hovedvæv. Epitelvæv består kun af celler, støttevæv består mest af grundsubstans og har få celler, muskelvæv består af celler med stor kontraktionsevne, dvs. evne til at trække sig sammen, og nervevæv består af celler med stor ledningsevne, dvs. evne til at transportere impulser eller signaler.

  • Epitelvæv

    Epitelvæv består kun af celler og omfatter kirtelepitel øverst og overfladeepitel igennem vinkelret på overfladen, farvet og tegnet omtrent som det ses i mikroskop. I kirtelepitel producerer cellerne et produkt, et sekret. Det kan være galde, spyt, eller hormoner. Og kirtelepitel findes i kirtler af enhver form og størrelse: lever, nyre, spytkirtler og hypofyse er velkendte eksempler. Overfladeepitel beklæder indre og ydre overflader. Vore indre overflader er store: indsiden af hele fordøjelseskanalen fra mundhule til endetarm, indsiden af luftvej ene fra næse til lunger, indsiden af alle blodkar, indsiden af bughulen er gode eksempler. Epitelet varierer meget i tykkelse. I mundhulen er det tykt med mange cellelag, i blodkar er der bare et enkelt lag tynde celler. Epitelet på tegningen er fra næsehulen.

  • Epitelvæv

    På ydre overflade er hudens epitel, overhuden. Her ses et snit gennem overhud vinkelret på overfladen. Epitelet er farvet, og tegnet som det ses under mikroskop. Den ydre overflade er opadtil, og nedadtil har epitelet ligget på hudens bindevæv, læderhuden, der er fjernet. Vi slider daglig på vor hud, og de forhornede celler på overfladen, slides hele tiden af. Men nye rykker op og erstatter de afstødte. Nydannelsen af celler, ved celledeling, sker i nederste lag der fungerer som vækstlag. Hvis vi sætter et mærke på en nydanne” celle i levende hud og følger den på dens vej mod overfladen er det let at se at den skifter form og ender med at blive en lille forhornet plade. Hvis du slider jævnt på hudens epitel kan du ikke slide hul. Men hvis du en dag slider for stærkt på huden et eller andet sted, så får du en vabel som tegn på at det er gået for stærkt. Slider du stærkt, men ikke for stærkt, stimulerer du vækstlaget og får tyk hud.

  • Ordet epithelium

    Her ses meget overfladeepitel, knap to kvadratmeter på hver person. Ordet epitel betyder “på brystvorten”, hvor epitel først blev undersøgt. Senere blev navnet brugt om beklædningen på alle ydre og indre overflader.

  • Oversigt støttevæv

    Dette hovedvæv, støttevæv, er omfattende. Husk: det er substansen mellem cellerne. grundsubstansen, der præger støttevæv. Cellerne er spredte. Du kan med god grund undre dig over at blod der er flydende, og knogle der er fast, begge hører til støttevæv. Men begge opfylder definitionen på støttevæv: rigelig grundsubstans. I blod ligner den vand, mens den i benvæv, dvs. knogle, er fast på grund af mineralindholdet. Det er let at huske de fire B’er. Binde-, Brusk- og Benvæv samt Blod.

  • Eksempel på støttevæv

    Her er en skematisk tegning af bindevæv, nærmere betegnet et lille stykke der er skåret ud af en sene, farvet og forstørret. Det gule er bundter af tætliggende fibriller, der giver senen dens styrke. Det rødlige er en enlig senecelle ved stor størrelse. Den er flot, men det er fibrillerne, den formede grundsubstans der er vigtigst.

  • Glatte muskelceller

    Muskelvæv består af celler der kan trække sig sammen. Det kan andre celler også, men muskelceller har udviklet kontraktionsevnen i imponerende grad. Til venstre ses en glat muskelcelle ved meget stor forstørrelse, og til højre ses ved mindre forstørrelse mange glatte muskelceller der ligger tæt sammen og som arbejder sammen. En glat muskelcelle mangler den tværstribning som skeletmuskler har og så fungerer den uvilkårligt, dvs. på eget initiativ, og du kan ikke bestemme hvornår den skal kontrahere sig. Glat muskulatur findes i indvoldsorganer: tarm, luftrør, urinblære, i kar m.v. Glatte muskelceller er små, de største findes i livmoderen hvor de ved graviditet bliver en halv millimeter lange.

  • Tværstribede muskelceller

    Til venstre ses den ene ende af en skeletmuskel der nedadtil har en smal sene som går til en vandret knogle. Opadtil er muskler skåret igennem, og vi kan se at den består af mindre enheder. Den mindste enhed er den tværstribede muskelcelle eller muskeltråd. Nedadtil til højre er skåret et kort stykke ud af tre muskeltråde, der ligger ved siden af hinanden og er forstørret temmelig meget. Tværstribningen er tydelig, og hver muskelcelle indeholder mange kerner. Det hænger sammen med at muskeltråden er en meget lang celle (flere centimeter) og den kan ikke nøjes med en enkelt kerne, men har ofte flere hundrede. Udtrykket muskelfiber bruges, det er et bundt muskeltråde. Tværstribet skeletmuskulatur har vi som bekendt herredømmet over, dvs. vi bestemmer når kontraktion skal begynde og holde op. En tredje form for muskelvæv er hjertemuskulatur. Den er også tværstribet, men den er vi som bekendt ikke herre over.

  • Nerveceller

    Nervevæv består af nerveceller, neuroner, med evne til at transportere signaler eller impulser. Andre celler kan også lede signaler, men ikke i en grad der kan sammenlignes med nervecellernes formidable ledningsevne. Her er tre almindelige nervecelleformer. De er alle bådformede, men med en udvidelse, cellelegemet, med kernen. Afhængig af om der afgår en, to eller mange udløbere fra cellelegemet bruges udtrykket uni-, bi- og multipolar.

  • Nerveceller

    Her er en isoleret multipolar nervecelle, et neuron. De korte udløbere (a) leder impulser mod cellelegemet, mens den lange udløber leder impulser væk fra cellelegemet til tværstribede muskeltråde ved (d)-, dvs. dette neuron er motorisk idet impulserne gennem det fremkalder kontraktion. Den lange udløber, nervetråden, omgives af en isolerende fedtholdig skede der produceres og vedligeholdes af ledsagende celler (b) og (c). Den lange udløber er her tegnet meget kort for at den kan være på billedet. I mange neuroner er cellelegemet 1/10 millimeter som her, men udløberen er 1000 millimeter, dvs. udløberen er 10.000 gange længere end cellelegemets største diameter. Hvis du vil lave en model af et neuron med en bold og en snor, og du vælger en bold der er fem centimeter i diameter, så skal du bruge en snor af tykt sejlgarn, der er 500 meter lang, altså en halv kilometer, så passer størrelsesforholdet.

  • Nervecelle

    Her ses cellelegemet af en multipolar nervecelle.De mange mørke prikker i cytoplasma omkring kernen er neuronets ”fabriksanlæg”, her produceres æggehvidestof (protein) til hele neuronet, også til den lange udløber der kan indeholde flere hundrede gange mere cytoplasma end cellelegemet. Når et neuron beskadiges øges produktionen af æggehvidestof stærkt for at udbedre skaden så neuronet kan overleve. Det er vigtigt at så få neuroner som muligt går til grunde, da vi ikke får nye efter fødslen. Neuroner kan ikke formere sig.

  • Spørgsmål

    På denne håndryg er fjernet hud, underhud og det meste af fascien. Distalt på fingrene findes stadig hud. Vi slutter programmet med spørgsmål.
    Nævn hvilken type væv der ligger mest overfladisk på fingerspidserne?

  • Spørgsmål

    Nævn hvilken type væv der ligger mest overfladisk på fingerspidserne?
    Det mest overfladiske væv på fingerspidserne er epitelvæv. Epitelvæv beklæder ydre og indre overflader.
    Hvilken type væv består de langs glinsende strukturer midt i billedet af?

  • Spørgsmål

    Hvilken type væv består de langs glinsende strukturer midt i billedet af?
    De lange strukturer er sener. Senerne består af senevæv, som er et cellefattigt bindevæv med en grundsubstans der domineres af tætlejrede, parallelle fibriller.
    På hvilken type væv sidder de tre markeringer nederst i billedet?

  • Spørgsmål

    På hvilken type væv sidder de tre markeringer nederst i billedet?
    De tre markeringer sidder på et bånd af bindevæv.
    Hvilken type væv omgives af små orange ringe øverst i billedet?

  • Spørgsmål

    Hvilken type væv omgives af små orange ringe øverst i billedet?
    Nervevæv. Ringene omgiver små nervegrene som består af nervetråde dvs. nervecelle- eller neuronudløbere.
    Hvor ses der muskelvæv på billedet?

  • Svar

    Hvor ses der muskelvæv på billedet?
    Muskelvæv ses flere steder på hånden, f. eks. mellem de glinsende sener.