• ALMENT OM MUSKLER 1

    Manuskript nr. 144 / dias 008
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Tværstribet muskel

    En tværstribet muskel består af hoved eller caput; bug, der hedder venter eller gaster, samt hale, cauda, nederst.

  • Overarmsben, albueben og albueled

    viser overarmsben, albueben og albueled. Caput er som regel musklens udspring eller punctum fixum,(A), mens cauda er musklens tilhæftning eller punctum mobile, (B).

  • Musklen kontraheres

    Musklen kontraherer sig, og albuebenet bøjes mod overarmsbenet, dvs. punctum fixum, (Fx), ligger fast, mens punctum mobile, (Mb), bevæger sig.

  • Underarms- og håndknogle

    viser underarms- og håndknogler. Tværstribede muskler inddeles efter form og størrelse i 4 grupper. Første gruppe omfatter lange muskler; det gælder især ekstremitetsmusklerne. Billedet viser en lang muskel, endvidere at musklen fortsætter i lange sener.

  • Flade muskler

    Anden gruppe er flade muskler, bl.a. bugvæggens muskler.

  • Korte muskler

    Tredje gruppe er korte muskler; de findes bl.a. mellem hvirvlerne og kraniet.

  • Ringmuskler

    fjerde gruppe er ringmuskler, der omgiver legemets åbninger, f.eks. øjeåbningen

  • Aponeuroser

    Sener er hvide og har en karakteristisk seneglans. Deres form og størrelse varierer. Brede, flade sener kaldes aponeuroser. Billedet viser en aponeurose, (Ap), i foden.

  • Mellemsene

    En sene kan være indskudt som mellemsene mellem to muskelbuge; mellemsenen er (Ms).

  • Unipennat, bipennat og multipennat

    viser musklernes grovere struktur. Muskeltrådene danner i reglen en vinkel med senen, som vist i de 3 eksempler på billedet. Til venstre ses en unipennat muskel, (Sp), dvs. at muskeltrådene kun går til den ene side af senen. Musklen i midten, (Bp), er bipennat, dvs. at muskeltrådene hæfter sig på begge sider af senen, og den sidste muskel, (Mp), er multipennat, dvs. den indeholder flere sener.

  • Fascie

    Til musklernes hjælpeapparat hører fascierne. En fascie er en bindevævsmembran, der omgiver enkelte muskler eller muskelgrupper. Billedet viser armens fascie, midt på overarmen er der lavet en rude, hvor igennem den underliggende muskel (V) ses. De fleste fascier er grå og tynde, men fascier, der tjener til udspring for muskler, er tykke og har seneglans.

  • Slimsæk

    viser en slimsæk, der er farvet sort. Slimsække er spalter i bindevæv, de indeholder en ringe mængde væske. Deres vægge er opbygget som ledkapslernes synovialis-membraner, (a) er hud, (b) underhud, (c) sene og (f) fascie.

  • Seneskede

    viser en seneskede, (MS). Seneskeder er rørformede slimsække, der omgiver de lange sener på hænder og fødder. (K) er knogle, (T) sene og (FS) er bindevævet, der binder seneskeden ned til knoglen. (R) er den væskefyldte spalte i seneskeden.