Sener er hvide og har en karakteristisk seneglans. Deres form og størrelse varierer. Brede, flade sener kaldes aponeuroser. Billedet viser en aponeurose, (Ap), i foden.

En sene kan være indskudt som mellemsene mellem to muskelbuge; mellemsenen er (Ms).

viser musklernes grovere struktur. Muskeltrådene danner i reglen en vinkel med senen, som vist i de 3 eksempler på billedet. Til venstre ses en unipennat muskel, (Sp), dvs. at muskeltrådene kun går til den ene side af senen. Musklen i midten, (Bp), er bipennat, dvs. at muskeltrådene hæfter sig på begge sider af senen, og den sidste muskel, (Mp), er multipennat, dvs. den indeholder flere sener.

Til musklernes hjælpeapparat hører fascierne. En fascie er en bindevævsmembran, der omgiver enkelte muskler eller muskelgrupper. Billedet viser armens fascie, midt på overarmen er der lavet en rude, hvor igennem den underliggende muskel (V) ses. De fleste fascier er grå og tynde, men fascier, der tjener til udspring for muskler, er tykke og har seneglans.

viser en slimsæk, der er farvet sort. Slimsække er spalter i bindevæv, de indeholder en ringe mængde væske. Deres vægge er opbygget som ledkapslernes synovialis-membraner, (a) er hud, (b) underhud, (c) sene og (f) fascie.

viser en seneskede, (MS). Seneskeder er rørformede slimsække, der omgiver de lange sener på hænder og fødder. (K) er knogle, (T) sene og (FS) er bindevævet, der binder seneskeden ned til knoglen. (R) er den væskefyldte spalte i seneskeden.

Manuskript nr. 144 / dias 008
Bearbejdet af
Henrik Løvschall og Erik Christophersen
Anatomisk afsnit
Århus Tandlægeskole
Århus Universitet

En tværstribet muskel består af hoved eller caput; bug, der hedder venter eller gaster, samt hale, cauda, nederst.

viser overarmsben, albueben og albueled. Caput er som regel musklens udspring eller punctum fixum,(A), mens cauda er musklens tilhæftning eller punctum mobile, (B).

Musklen kontraherer sig, og albuebenet bøjes mod overarmsbenet, dvs. punctum fixum, (Fx), ligger fast, mens punctum mobile, (Mb), bevæger sig.