• ALMENT OM LED 3

    Manuskript nr. 505 / dias 505
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Model reder hår

    Leddenes udformning er tilpasset deres funktion. Når vi reder hår skal skulderen foretage store frie bevægelser, mens fingrenes yderled blot skal bøjes for at holde på kammen. Kravene til de to ledtyper er vidt forskellig, og deres anatomi er derfor forskellig. Alle kroppens led kan genkendes på deres form der er enestående for hvert led. Alligevel kan de beskrives i grupper. Man taler f.eks. om simple led, hvori to knogler indgår, og sammensatte led, som dannes mellem flere knogler. Efter en anden inddeling kaldes led med én udelt ledhule for enkle led i modsætning til delte led.

  • Oversigt over ledtyper

    Hyppigst inddeles de ægte led på baggrund af de bevægelser, som skeletdelenes form tillader. Bevægemuligheder lader sig beskrive ved hjælp af akser, dvs. linier, hvorom bevægelsen foregår. På denne baggrund kan leddene inddeles i fire kategorier med henholdsvis nul, en, to og tre akser. Det er ikke meningen at du skal lære eksemplerne nu, men kig først og fremmest på ledtyperne.

  • Tegning – nul akser

    I led med nul akser foregår ingen vinkelbevægelser mellem knoglerne. Knogleenderne glider i forhold til hinanden og ledtypen benævnes glideled. Disse led er karakteriseret ved at have næsten plane ledflader. Bevægeligheden afhænger derfor af kapslens stramhed. Leddene mellem håndrodsknoglerne er et eksempel på glideled.

  • Fodrodsled

    Dette billedet viser et andet eksempel på glideled, articulationes intertarseae, leddene mellem fodrodsknoglerne med BLÅ folie. Ledfladerne er plane, og det må derfor umiddelbart forventes, at der kun kan foregå glidebevægelser. Virkeligheden byder dog på afvigelser. Reelt foregår små vinklinger mellem fodrodsknoglerne bl.a. under gang. Årsagen er, at ledkapsel og ledbrusk er eftergivelig.

  • Tegning – én akse

    Leddet mellem overarmsknoglen, humerus, og den ene af underarmsknoglerne, albuebenet, ulna, har en akse, om hvilken man kan bøje og strække underarmen. Det er et hængselled med et valseformet ledhoved og en tilsvarende fordybet ledskål. Ledhovedet ligner en tværstillet cylinder.

  • Model åbner dåse

    Håndværkeren på billedet har, for at åbne dåsen, flekteret i albuens hængselled, i højre arm. Bemærk at der desuden er sket drejning af underarmene. Venstre underarm er supineret, dvs. håndfladen vender opad, mens højre er proneret, håndfladen vender nedad. Disse stillinger kræver medvirken af et andet led i albuen.

  • Tegning af drejeled

    Tegningen viser albuens drejeled, også kaldet tapled. Leddet dannes mellem det cylinderformede hovede af underarmsknoglen, spolebenet, radius og en indkærvning på albuebenet ulna. Ledhovedet er her en længdestillet cylinder. Pronation og supination foregår således omkring en longitudinel akse, som følger armene længdeakse.

  • Albueled

    Albuepræparatet viser de to beskrevne led, som altså hver for sig har en frihedsgrad, dvs. en akse. Hængselleddet mellem humerus og ulna, hvis fibrøse kapsel (H), tillader fleksionsekstensionsbevægelser omkring en akse, som forløber frontalt i horisontalplanet, dvs. fra side til side. Drejeleddet, mellem radius og ulna, (D), tillader i samspil med et drejeled distalt i underarmen at underarmsknoglerne roterer i forhold til hinanden.

  • Tegning – to akser

    I det følgende ses eksempler på led med to akser. Et ellipsoidled, eller ægled, er et sådant eksempel. Det har, som illustreret to frihedsgrader.

  • Håndled

    Leddet mellem underarm og håndrod er et ellipsoidled. Præparatbilledet viser, at den ægformede struktur, dvs. ledhovedet, dannes af den proksimale række håndrodsknogler med SORTE mærker, mens skålen udformes af radius ( RØDT mærke) og en bruskskive (é). Bevægeudslagene benævnes fleksion-ekstension, der foregår omkring ellipsens længdeakse, og abduktion-adduktion vinkelret derpå. Ledhovedet i et ægled er stærkere krummet i den ene retning end i den anden. Hvis forskellen i krumning er lille, bliver bevægeligheden friere.

  • Tommelfingerens rodled

    Billedet viser tommelfingerens rodled, et såkaldt saddelled. Denne ledtype har i princippet to akser, som illustreret. Rytteren i en hestesaddel kan bevæge sig forover-bagover og læne sig til siden. Det svarer til at man i tommelfingerens rodled kan udføre fleksion-ekstension omkring en horisontal akse i håndens plan, og abduktion-adduktion omkring en horisontal akse vinkelret på håndens plan. Prøv at udføre disse bevægelser.

  • Model holder bold

    Tommelfingeren har, som det ses på billedet, meget stor bevægelighed. Mobiliteten findes især i saddelleddet, hvor der udover fleksion-ekstension og abduktion-adduktion også kan foregå en vis rotationsbevægelse, så tommelen kan drejes ind og modstå de øvrige fingre. Bevægelsen kaldes opposition og benyttes f.eks. når man holder en tennisbold. Tommelens rodled er således et modificeret saddelled. Reelt er der tre frihedsgrader for bevægelser. Den “ekstra” bevægelse, rotation omkring fingerens længdeakse skyldes ikke ledfladernes form, men en slap ledkapsel.

  • Tegning – tre akser

    Et kugleled har tre akser. Det har, som navnet antyder, et kugleformet ledhoved og en konkav ledskål, og er det mest bevægelige led. Jo større ledhovedet er i forhold til ledskålen, des friere bliver bevægelserne. Når du bevæger et af kroppens store kugleled, skulderled eller hofteled, er der fri bevægelse i alle retninger og altså uendelig mange akser for bevægelser. Matematisk kan enhver bevægelse imidlertid analyseres og beskrives ved hjælp af blot tre akser, som står vinkelret på hinanden.

  • Hofteled

    Billedet viser et gennemskåret hofteled. Det kugleformede ledhovede på lårbenet med RØDT mærke kan bevæges i alle retninger i forhold til ledskålen på bækkenet med BLÅT mærke. Bøjning, fleksion og strækning, ekstension af benet sker omkring en transversal akse. Bevægelse af benet bort fra eller mod det andet ben abduktion og adduktion sker omkring en sagittal akse. Rotation af benet kan foretages omkring en længdeakse gennem benet. Der kan foretages utallige andre bevægelser, f.eks. cirkumduktion, hvor benet svinges rundt, så det beskriver en kegle. Disse bevægelser kan imidlertid alle opfattes som en kombination af de tidligere nævnte omkring tre akser.

  • Knæled

    Det er en forenkling at beskrive bevægelserne i de ægte led i forhold til et antal akser. Bevægelserne sker nemlig ikke ved en simpel vinkling af knoglerne i forhold til hinanden, hvilket fremgår af dette billede. Til venstre ses en røntgenoptagelse af et strakt knæ, mens knæet til højre er bøjet. Pilene markerer to knoglepunkter, som ligger over for hinanden på det strakte ben. Bemærk, at pilene forskydes væk fra hinanden, når benet bøjes. Der sker en glidebevægelse, en translatorisk bevægelse i leddet. Der sker altså ikke en ren vinkelbevægelse omkring en akse; vinklingen kombineres med en glidning.

  • Oversigt over ledtyper

    Dette afsluttende billede sammenfatter programmet. De ægte led kan inddeles efter antallet af bevægeakser. Led uden bevægeakser tillader kun små glidebevægelser, men ikke vinkling mellem knoglerne. Led med en akse kan enten være hængeelled eller drejeled. Saddelled og ellipsoidled har to frihedsgrader, d.v.s. at bevægelse kan ske omkring to akser. Kugleleddet tillader frie bevægelser, hvilket kan beskrives ved hjælp af tre akser. Inddelingen er skematisk, og de fleste led repræsenterer en eller anden form for modifikation af grundprincippet. Hermed er programmet slut.