• ALMENT OM LED 2

    Manuskript nr. 504 / dias 504
    Bearbejdet af
    Henrik Løvschall og Erik Christophersen
    Anatomisk afsnit
    Århus Tandlægeskole
    Århus Universitet

  • Model for ægte led

    Ægte led har, i modsætning til de uægte, en ledhule (H) og synovialmembran (S). Tegningen viser et gennemskåret ægte led mellem to knogler. Knogleenderne, den ene markeret (K), er trukket fra hinanden for at vise ledspalten. De er beklædt med brusk (B). Brusken er fast og trykelastisk. Den mangler nerver og blodkar. Membrana synovialis er en tynd glinsende bindevævsmembran og udgør den inderste del af ledkapslen, der omgiver ledhulen. I synovialmembranen produceres en klar væske, ledvæsken, som udfylder ledhulen, “smører” leddet og ernærer brusken. Membrana synovialis hæfter sig langs ledbruskens kant. Den har sjældent et direkte forløb mellem ledenderne, men danner omslagsfolder (O). Ledkapslens ydre trækresistente lag, membrana fibrosa (F), har et direkte forløb; men hæfter sig et varierende stykke fra brusken. Den fibrøse kapsel holder ledenderne sammen og medvirker til at styre ledbevægelserne.

  • Spørgsmål

    Man kan studere led ved at se og føle på sig selv eller en anden. Ledhulen, som er karakteristisk for det ægte led lader sig let palpere, f.eks. i knæet. Prøv på dig selv! Spalten føles, som vist ved pegefingeren på billedet, lettest, når underbenet bevæges lidt frem og tilbage i let bøjet stilling. Prøv også at palpere ledspalten i andre led f.eks. fingrenes. Som hovedregel gælder, at spalten lettest føles når leddet bevæges lidt omkring en midterstilling.
    Hvorfor er det vanskeligt at føle ledhulen i hofteleddet?

  • Palpation af knæled

    Hvorfor er det vanskeligt at føle ledhulen i hofte leddet?
    Hofteleddet kan vanskeligt palperes på grund af det kraftige muskeldække.

  • Slagtning af gris

    Slagterbutikker byder på fremragende muligheder for studier af led. Anatomien hos et stort dyr, som grisen, minder om menneskets og på nyslagtede dyr kan strukturernes rumlige udformning studeres, og den naturlige farve ses, hvilket ikke er muligt i bøger eller på anatomiske museer. Prøv at deltage, når et dyr skal parteres! De næste 5 billeder viser strukturer fra et knæled på en nyslagtet gris.

  • Grisens knæ 1

    Fotografiet viser et grise bagben fra siden. Låret (I) peger mod venstre; mens underbenet holdes af slagteren. Hud og underhud er fjernet og ledkapslen (K) i knæleddet er blotlagt. Kapslen, der danner en manchet omkring leddet, er hvid og består af fast fibrøst bindevæv. På siden af leddet er kapslen forstærket af et sideligament, der er markeret ved et blåt plastikbånd. Ligamentet er uelastisk og virker som hæmningsbånd, idet det strammes ved særlige bevægelser. Hæmningsapparatet for led vil blive diskuteret senere i dette program.

  • Grisens knæ 2

    På dette billede er den fibrøse del af ledkapalen fjernet, og vi ser den tynde gennemsigtige synovialmembran (rød stjerne). Synovialmembranen består af trådfattigt bindevæv, beklædt på indsiden af et lag flade bindevævsceller. Ledvæsken, som er klar og sej, produceres i synovialmembranen. Normalt findes ca. en teskefuld synovialvæske i et voksent menneskes knæ, men ved sygelige tilstande kan der dannes flere hundrede ml, og leddet hæver. Ved væskeansamling, hydarthron, er det karakteristisk, at leddet holdes i en mellemstilling, hvor spændingen i ledkapslen, og dermed smerten, er mindst. Membrana synovialis presses flere steder ind i ledhulen af “fedtfolder”, plicae synoviales, hvis størrelse og form varierer. De virker udfyldende i ledhulen.

  • Grisens knæ 3

    Lårbenets ledende (rød stjerne) er konveks og kaldes ledhovedet. Det er dækket med brusk. Bruskbeklædningen omdanner ledfladerne til blå-hvide, glatte spejlende overflader. Brusken er eftergivelig. Dens vigtigste opgave er at skabe tilpasning mellem ledenderne. Bruskens tykkelse varierer hos mennesket fra 1/2 til 6 mm i de forskellige led. På ledhoveder er brusken tykkest på midten mens den i ledskåle, som er konkave, er tykkest i kanten.

  • Grisens knæ 4

    Ledhule, synovialmembran, fibrøs kapsel og bruskklædte knogleender findes i alle ægte led. Knæet har imidlertid, en række specielle strukturer. En menisk, (rød stjerne), er en ufuldstændig plade af fibrøs brusk, som er indskudt mellem skeletdelene. Den sikrer en optimal trykfordeling på knogleenderne. Den består af en sej brusk, bindevævsbrusk, forskellig fra ledbrusken der er hyalinbrusk. I kæbeleddet findes en komplet skive af fibrøs brusk, en discus.

  • Grisens knæ 5

    Korsbåndene, som er specielle for knæet, er ligamenter som udspringer og hæfter sig midt i leddet, mellem mediale og laterale ledhule. De ses tydeligt på dette billede (sorte prikker). Her er de øvrige strukturer, som normalt holder leddet sammen, skåret over, og der er opstået unormal bevægelighed. Intraartikulære ledbånd består ligesom de ekstraartikulære af fibrøst bindevæv. De er trækresistente og er med til at stabilisere leddet og begrænse bevægelserne.

  • Menneskeligt knæ

    På dette dissekerede præparat af et knæ fra et menneske, kan vi genfinde en række af de strukturer, der netop er gennemgået; men bemærk at farverne er ændret ved vævets behandling med fikseringsvæsker. Knæleddet ses bagfra. Ledkapslen er fjernet og i ledspalten ses de to menisci, mediale ,(gule), laterale, (grønne) og korsbåndene, hvoraf bageste er tydeligst (sort), mens forreste (gråligt) kun skimtes. Sideligamenterne er bevaret. Det mediale er markeret med røde ringe, og det laterale med en blå. Hæmning af bevægelserne i de ægte led kan skyldes udformningen af de bruskbeklædte knogleender, bindevævsbånd, udspænding af muskler og sammenpresning af bløddele. I det følgende gives en række eksempler på de forskellige former.

  • Spørgsmål

    Personen på billedet rækker efter et ringbind og strækker derved albuen maksimalt. Føl på din egen albue.
    Hvad udgør hæmningsapparat for ekstensions-bevægelsen?
    (Du kan kontrollere dit svar på næste billede).

  • Albueled

    Dette albuepræparat viser overarmsknoglen, humerus (H), og den ene af underarmsknoglerne, ulna (U), gennemskåret. Ulnas olecranon (stjerne) bremser ekstensionen i albuen ved at støde mod numerus. Strækkebevægelsen, der blev demonstreret i foregående billede, bliver altså bremset af knogle, ved osseøs hæmning.

  • Bøjet arm

    Maleren, som retter på kraven, bøjer maksimalt i begge albuer. Fleksionsbevægelsen hæmmes af bløddelene, der støder sammen. Her udgøres hæmningsapparatet af de sammenpressede bløddele.

  • Spørgsmål

    Her betragter vi en jogger, som varmer op før løbeturen til cafeen. Han dorsalflekterer i ankelleddet og hofteleddet ekstenderes på venstre ben.
    Hvad danner hæmningsapparat for disse bevægelser?

    Svaret fremgår af de næste billeder; men stands et øjeblik og prøv selv at besvare spørgsmålet.

  • Akillessene

    Dette nærbillede viser den fridissekerede akillessene (rød stjerne). Hælen er til højre på billedet ligesom hos joggeren. Ved opvarmningsøvelsen strækkes senen og de muskler, som virker gennem den øges, mens senen strækkes meget lidt. Disse strukturer er hæmningsapparat for dorsalfleksionen i anklen.

  • Spørgsmål

    Joggerens ekstension i hofteleddet bremses ved den tidligere viste øvelse af spænding i ledkapslen, demonstreret på plastikmodellen. På leddets forside (A) er kapslen forstærket af et kraftigt ledbånd, ligamentum ileofemorale, der sammen med kapslen bremser bevægelsen. På tilsvarende måde er ledkapsel og ligamenter en væsentlig del af hæmningsapparatet for adduktion, abduktion og rotation i hoften.
    Hvorfor reduceres bevægeudslaget for ekstensionen i hoften når knæet holdes bøjet?
    Stop et øjeblik og prøv at ekstendere i hoften først med strakt knæ, og bagefter med bøjet knæ. Svaret kommer i sidste billede.

  • Jogger med bøjet knæ

    Her ekstenderer joggeren hofteleddet med knæet bøjet. Ved denne øvelse hæmmes bevægeudslaget i hoften ikke af ledkapsel og ligamenter; men af de muskler på forsiden af låret, som virker over både knæ og hofte. Når knæet bøjes udspændes disse muskler. I relation til bevægelse i hofteleddet er musklerne derfor forkortede, og de hæmmer ekstensionen. Man kan tydeligt føle, at musklerne udspændes ved denne øvelse; men ikke når knæet er strakt.
    Hermed er programmet slut.